Extra Store Grønlandske Rejer: SuperEgo *** (3/6)

0
1073
views

Nordjyderne med det ikke helt mundrette navn Extra Store Grønlandske Rejer er klar med deres første album. En blandet fornøjelse, der er sympatisk og godt, når det er bedst, men ofte læner sig lidt vel meget op af nogle af de store navne på de seneste års danske rockscene og mangler den sidste skarphed i melodier og lyrik, før det for alvor rykker fra det store midterfelt i dansk rock.

Jeg har tidligere, i en anden anmeldelse, causeret lidt over dansk-sproget rock, og rost bands for at kaste sig ud i at bruge dansk som sang-sprog, men samtidig gjort opmærksom på, at det også kræver lidt ekstra af teksterne at synge på dansk – personligt bider jeg lidt mere mærke i teksterne, når det er på dansk, end jeg måske ellers ville gøre. Extra Store Grønlandske Rejer synger dog ikke kun på dansk, men blander som Nephew også engelske udtryk og sætninger ind i teksterne ind i mellem. Brugen af dansk som sangsprog bliver ofte et tveægget sværd, som både giver en frisk dimension til teksterne, men på andre tidspunkter kan få én til at krumme lidt tæer. Det er også tilfældet for Extra Store Grønlandske Rejer.

Når lyrikken fungerer bedst, er det når den hylder fællesskabet med gutterne, eksempelvis på titelnummeret:

“Burde ha lært når jeg drikker at min hjerne den blokker og får mig til at falde/Men jeg hopper op og slår sejl, men hjernen den står på snegl og jeg ender med at kalde/På drengene som er hos mig når min verden den crasher og hjælper mig tilbage”

Eller når fatter får nogle ord med på vejen, som på ‘Skib til Kbh’ – “Jeg har lyst til at sejle på et hav med min fatter/Sætte sejlet op og ned igen for sjov mens vi snakker”. Hér rammer bandet en ligefrem og hverdagslig tone, uden det bliver for banalt.

Til gengæld fungerer det mindre godt, når teksten nærmest bliver Nephew-pastiche (“hvorfra kom Chuck?/Fra Norris” på ‘Dødens Stopdans’ eller “Jeg skriver brev til mig selv/It’s time to get up again” på ‘Skib til Kbh’) eller bare ufokuseret, eksemplificeret på førnævnte ‘Dødens Stopdans’, hvor den frit associerende tekst ikke fungerer i mine ører.

Men nok om det tekstmæssige i denne omgang – der er plusser og minusser fordelt nogenlunde jævnt og i det store hele ligger teksterne fint i tråd med musikken. Musikalsk bevæger Extra Store Grønlandske Rejer sig i et univers, der minder om dét førnævnte Nephew og Magtens Korridorer, som bandet selv nævner som den store inspirationskilde, bebor. Der er ind i mellem nogle svinkeærinder, men ellers er det guitarbåret rock, med linier til den amerikanske blue-collar rock, der trækker læsset. Enkelte steder er der inspiration fra den alternative 90’er scene, og andre steder blandes der et godt skvis reggae i. Det er dog mest tungen-lige-i-munden-og-frem-over-stepperne-rock, SuperEgo byder på. Nogle steder kunne jeg godt ønske lidt mere bund i trommerne, men ellers gør produktionen ikke det store væsen af sig, hverken i positiv eller negativ retning.

Den ligefremme rock fungerer okay på den energiske åbner ‘Bløde og Nyde’, med sin happy-go-lucky reggaerock-energi og bedre endnu på det fine titelnummer, der har nogle armkræfter bag de tunge guitar-bredsider. Her rammer Extra Store Grønlandske Rejer et godt mix mellem ligefrem energi, hverdagspoesi og catchy rock. Lukkeren ‘Walk of Shame’ har også mange gode elementer med sin beretning om at vågne op i en fremmed seng efter en brandert – på en måde befriende at her er et band, der bare synger om hverdagens og weekendens trummerum, uden at pakke det ind i for meget metaforik eller gøre det abstrakt.

‘Skib til Kbh’ er i det mere melankolske og reflekterende hjørne, og det fungerer faktisk også helt godt for Extra Store Grønlandske Rejer – et nummer, der formår at ramme følsomheden ved afskeden med det kendte, både musikalsk og i det store hele også tekstmæssigt. ‘Jerngreb’ er lidt i samme kategori – ikke decideret blødt, men lidt mere nedtonet og følsomt end de øvrige numre. De to numre er dem, der sidder mest i kroppen på mig efter endt lytning – de andre forsvinder lidt hurtigere ud i glemslen.

De øvrige numre på albummet, ‘Råb Til Folket’, en lidt kliché-præget middle-of-the-road rocker om at være frustreret mand i dagens Danmark (Emnet er fint, det er bare ikke specielt originalt behandlet), ‘Johnny Deluxe’, om den ellers venlige dreng, der får et dårligt liv på grund af en opvækst med vold (lidt kliché) med sin gode, tunge energi, og ‘Uden At Se Tilbage’ , om at få nok af hverdagen med et ligegyldigt job, er sådan set også ganske okay numre, men jeg mangler alligevel det dér, der skal adskille dem fra så mange andre rocknumre. Og når teksterne så bliver lidt for ordinære, eller bruger ord, som i min optik mere er ‘sjove’ end de passer ind i fortællingen i numrene (hvorfor skal han hedde Johnny Deluxe, og hvorfor kunne man ikke ramme et omkvæd på dansk i sangen?), så løfter numrene sig desværre heller ikke så højt som de måske ville have kunnet med mere fokus.

Endelig virker ‘Dødens Stopdans’ som et fejlskud i mine ører. Der er bestemt medrivende passager, men opbygningen og versene fungerer absolut ikke for mig. Den kan muligvis fungere godt live, men på albummet skiller den sig ud som det eneste nummer, jeg ikke godt kan nynne med på og vippe med foden til, uden at blive irriteret undervejs. Det er ærgerligt, og havde Aalborg-drengene skåret en skarp EP i stedet for et album, med lidt for meget fyld, havde den uden tvivl været til mere end de 3 solide stjerner jeg lander på i denne anmeldelse. Bandet er bestemt et sympatisk bekendtskab, og på de gode numre viser de, at de har et godt greb om hverdagslyrik på dansk og evnerne til at spille solid rock, der givetvis vil gøre sig godt på scenerne rundt i landet.

Anmeldt af Judas

Extra Store Grønlandske Rejer spiller på Off Spot i Aarhus d.4. maj, på Nørresundby Torv d.9. maj, og d.3. juli på Nibe Festival.

Tjek dem ud på deres facebook.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here