Et opråb om at være nærværende – interview med Stephan C. Krabsen, Bjergtaget

0
1004
views

Med deres nye single, “Se hvordan det går”, begyndte det danske band Bjergtaget det sidste ryk mod udgivelsen af deres debutalbum, der udkommer d. 22/1-16. Et album der har været over 3 år undervejs, og hvor Bjergtaget er vokset fra et solo-projekt til et band, hvor et indspillet album blev kasseret i processen, og hvor der er blevet kæmpet for at finde et selskab at udgive albummet på. Og en generel kamp for at få hul igennem og råbe verden op. Vi har mødt forsanger, sangskriver og grundlægger Stephan Christiansen Krabsen til en snak om det og mere til.

Bjergtaget’s historie går mange år tilbage i tiden, hvor Stephan blandt andet rejste rundt på Balkan, spillede musik og fik sig en på opleveren. Musikeren var, og er, aktiv i en del andre musikalske projekter, men en håndfuld dansksprogede sange tog form og mundede ud i udgivelsen af en EP tilbage i 2012, hvor Bjergtaget stadig kun var et soloprojekt, men en række musikere hjalp med indspilningen.

Efterfølgende indspillede Krabsen et helt album, som han senere kasserede, da han ikke rigtig syntes materialet og indspilningerne fungerede. Efterhånden fik han samlet et band omkring sig, som tog materialet op igen og indspillede 13 numre i lidt af en marathon session over 2 dage i studiet. Det er nu over et år siden, der gået med at finde den rette måde at få materialet udsendt på, så verden endelig kan høre den musik han og Bjergtaget selv tror virkelig meget på.

Det er baggrunden, og omdrejningspunktet, for den time lange snak jeg havde med sangskriveren på en bænk i det fri, midt på Nørrebro, en smuk og klar december dag, hvor udgivelsen af den plade han har kæmpet så hårdt for at få ud, endelig nærmer sig.

Den hårde fødsel

“Han har virkelig reddet materialet”, forklarer Stephan, med henvisning til Palle Schultz der kom ind i processen på et tidspunkt da Bjergtaget var lige ved at miste troen på pladen:

“Lige da vi var færdige med at indspille, da havde vi det sådan, at vi var sindssygt glade for pladen – så måtte det blive endnu vildere når det bliver mikset færdig! Så blev vi faktisk super skuffede, da den blev mikset. Palle fik så ligesom pustet liv i det igen, og har skabt en levende lyd – man kan høre det er 3 mænd og en kvinde der har indspillet det i samme rum. For det er indspillet live. Det var sgu en vild proces”

Stephan Christiansen Krabsen, der både fungerer som sanger, sangskriver, guitarist og egenlig primus motor i bandet virker både nærværende, engageret og passioneret når han fortæller om Bjergtaget og den kommende plade.

“Vi havde de her 13 numre klar, og prøvede så med forskellige producere, der sagde ‘ prøv med det, prøv med det, prøv med det’, men der var ikke rigtig noget der fungerede. Så fik vi fat i en fyr der hedder Palle Schultz (der endte med at stå for mix og mastering med Esben Dioni-Wilde Brandt som lydtekniker), der sagde, at han havde skidt højt og helligt på alle regler man overhovedet kan have omkring at mikse, han prøvede virkelig bare at få sangenes karakter frem. Han sagde, at han stoppede ikke før hans kæreste sad og nikkede med hovedet i takt med musikken hele vejen igennem”.

Da pladen endelig lå færdig, mødte Krabsen og band næste udfordring, nemlig at få overbevist et pladeselskab om at signe dem, så albummet kunne komme så langt ud som Bjergtaget mente det fortjente.

“Henover sommeren fik vi et management, som var overbevist om, at vi kunne få et pladeselskab. Det kunne vi så ikke! Det var ligesom at slå i en pude….”, fortæller Krabsen nøgternt og konstaterende, mens blikket bliver lidt fjernt,  “….der var mange tilbagemeldinger der gik på noget med, at de havde været inde og tjekke vores YouTube profil, og at der ikke skete nok der, så derfor…”, siger han samtidig med at der små-grines lidt. “Mange har også været reelle nok med ‘det her er ikke lige noget for os’, ‘det passer ikke lige ind i vores profil’ osv. – faktisk var det super befriende da vi så ‘gav op’, og sagde, nu udgiver vi bare selv”.

Albummet bliver udsendt gennem Gateway Music, hvor man betaler et engangsbeløb til administration, og efterfølgende får selskabet 10% af salget, og sørger for at få den ud på alle platforme. Kontrakten kan opsiges med 14 dages varsel, og finder man en bedre aftale, kan man trække sig ud og lave den. “Det synes jeg er en behagelig løsning,” forklarer Krabsen, “man slipper på en eller anden måde for selv og skulle ud og sælge varen”.

Se hvordan det går - logo (af David Jepsen)
Se hvordan det går – logo (af David Jepsen)

Hvor langt regner du så egentlig med at det kan komme ud?

“Ja… det var jo egentlig derfor vi gerne ville have haft et pladeselskab, ikke. Jeg har ligesom været i det her “spil” og musikbranchen et stykke tid, og jeg ved hvor meget det kan begrænse, hvis man er ene mand om det. Der er grænser for hvor langt man selv kan skubbe det”.

Det er nemlig Krabsen selv, der har påtaget sig opgaven med at skrive og ringe rundt og forsøge at få spredt ordet om sit hjertebarn.

“Jeg kan heldigvis se og fornemme på nettet, at det sådan vokser lidt for hver dag, så der sker et eller andet! Der er en eller anden form for umiddelbar interesse omkring det, det er også derfor jeg gerne ville have haft et pladeselskab – for jeg har sådan en idé om, at det faktisk ville kunne nå ret langt ud”.

Verden – vågn op!

En ret væsentlig del af udtrykket som Bjergtaget arbejder med, og som Krabsen prøver at få frem i sangskrivningen, rummer en både politisk og filosofisk dimension, han uddyber:

“Jeg synes vi som band prøver at sætte fokus på, at der er nogle ting som der bør og kan ændres på her i verden. Et nummer som “Falder nu” handler om, at det hele er på vej ud over kanten, mens et nummer som eksempelvis “Se hvordan det går” bruger en mere positiv retorik til at opfordre til, at slippe kontrollen og prøve at lade være med at styre alting oppefra på systematisk vis. Jeg vil, mere eller mindre direkte, gennem teksterne, rigtig gerne opfordre til, at man prøver at vågne lidt op og være lidt mere bevidst om hvad fanden det er vi har gang i som danskere og menneskehed generelt. Det kan måske lyde sådan lidt gammeldags og som politiske sange fra 70erne … der er et eller andet med mig og 70’erne, der ikke rigtig kan slippe hinanden”, fortæller Krabsen med et skævt smil.

En del af fremgangsmåden og virkemidlet, så denne effekt opnås, er at musikken skal virke levende, nærværende og live.

“Vi har virkelig arbejdet på at få live-fornemmelse, og underbygge den, i indspilningerne. Jeg tvivlede egentlig selv på, at det kunne lade sig gøre at indspille en hel plade, selvom det var målet, da jeg kun havde booket 2 dage til at indspille i studiet – jeg havde ikke råd til mere. Og jeg tænkte vel egentlig, det når vi ikke, vi når “kun” en EP. Men efter jeg lyttede de 2 første numre igennem, og selv kunne høre at det var godt, så faldt det hele bare i hak og vi fik indspillet det hele i næsten een lang køre. Det var sgu’ vildt, at det rent faktisk kunne lade sig gøre!”.

Krabsen forklarer, “jeg ville rigtig gerne lave “pop-musik”, men uden at det bliver sådan noget fordummende halløj”. Det er her teksterne spiller ind, og hvor Krabsens engagement og tanker omkring projektet skinner igennem. Han fortæller videre om tekstuniverset:

“Det er næsten aldrig sådan helt konkret, eller beskriver en konkret hændelse, det handler meget om indre og overordnede ting, vi skal arbejde med som “mennesker”, for at komme videre. Især her i Danmark, hvor det godt kan køre en lille smule i ring med folk der løber i halen på hinanden. Det er både super kedeligt, men også enormt ukonstruktivt for vores forsatte eksistens på en rar måde, ikke?”.

Det danske sprog og det samlede værk

I italesættelsen af dette har det danske sprog en central placering hos Krabsen og Bjergtaget. Han har tidligere også forsøgt sig med sange på engelsk, men for ham fungerer det bare bedre på modersmålet:

“Af en eller anden grund, så synes jeg der er mere dybde i det, når det er på dansk. Det bliver måske mere personligt, og du kan lave nogle sætningskonstruktioner hvor du kan få rigtig mange forskellige betydninger frem. For mig er det der kan stå mellem linjerne meget vildere på dansk”, fortæller han og forsætter, “det er måske også lidt nemmere at fange folk, og lige fastholde dem længe nok til at de når at tænke, ‘hvad fanden skete der, der?’. Og så sætte sig ned og høre det igen og igen, og opleve at det åbner sig. Sådan havde jeg det meget selv, eksempelvis da jeg hørte Radiohead og Tool og den slags. Jeg er meget stor tilhænger af, når det på en eller anden måde bliver et helt værk”.’

Og netop “værks-tanken” har haft stor indflydelse på det færdige debutalbum, som Krabsen ser og har tænkt som et sammenhængende værk,:

“Albummet er faktisk tænkt lidt i akter, hvor overgangene bliver markeret med lidt særegne indslag, eksempelvis et klavernummer. Så meningen er at vi skal op, ned igen og så starter hele dynamikken forfra. Vi gik i studiet med den rækkefølge af numre man finder på pladen, så vi havde på en eller anden måde hele dramaturgien på plads fra start”.

Krabsen forsætter med at forklare, at ven og sparringspartner, David Jepsen, der også har lavet både artwork og designet hjemmesiden for gruppen, lyttede en tidlig indspilning af numrene igennem, hvorefter han ringede Krabsen op, og sagde: “Stephan, det er sådan her rækkefølgen skal være”. “Det gav sindssyg meget mening for mig,” forklarer Krabsen og forsætter,  “det gav mig en eller anden form for ro. Dagen inden vi skulle i studiet spillede vi så en koncert, hvor vi spillede pladen fra start til slut. Den rækkefølge du finder på albummet, minus klaver-nummeret, der har et helt andet setup, er også den rækkefølge numrene er indspillet i, i studiet”.

Men hvordan har du det så med endelig at udsende pladen, og på en måde give slip?

“….altså, jeg er selvfølgelig ikke ligeglad med hvad folk tænker, og vil naturligvis gerne have at den bliver taget godt imod, men til forskel fra min EP, så føler jeg at jeg har så meget rygrad i forhold til den her plade, og er rigtig stolt af den selv, så på den måde er jeg ikke så nervøs. Det er måske også derfor, at jeg er så fremme i skoene med at jeg virkelig gerne vil have den bredt ud, så den har en chance for at komme ind i folks ører”.

En måde at gøre det på, er også ved at komme ud at spille, hvilket for et mindre band godt kan føles som endnu en mur der skal forceres:

“Samtidig med alt det her, så skal jeg også lige lege lidt booker, for vi vil jo rigtig gerne ud at spille. Og ligesom man også har hørt fra andre bands, så er det faktisk ret svært. Spillesteder booker langt ud i fremtiden, hvilket man på en måde godt kan forstå, men hvad nu hvis der dukker en mega fed plade op lige pludselig? Så er det svært at have fingeren på pulsen. Igen er det som om man løber lidt ind i en mur, et problem der måske også kunnen have været løst, hvis man havde et pladeselskab i ryggen”.

Selvom Krabsen tror på projektet og musikken, så er han dog også meget realistisk omkring deres situation og forholdene for et ukendt band, og hvor vanskeligt det kan være at trænge igennem:

“….man kan også godt forestille sig, at de tænker, “Bjergtaget.. det er sgu sådan et projekt der liiiige skal løbes i gang”, og det forstår jeg udmærket. Lige som tilbagemeldinger fra spillesteder, der ellers har været meget positive, men er i tvivl om vi lige kan trække 250 mennesker i Horsens en torsdag aften – og det forstår man jo godt de siger!”.

Bjergtaget, fra venstre mod højre: Mads Thorbjørn Jensen, Simone Maja Pedersen, Stephan C. Krabsen og Thor Boding
Bjergtaget, fra venstre mod højre: Mads Thorbjørn Jensen, Simone Maja Pedersen, Stephan C. Krabsen og Thor Boding

Fremtidsperspektiver og sangskrivning

Sideløbende skrives der også nyt materiale i en lind strøm og tænkes allerede frem mod næste album:

“Materialet, en god slat sange, er klar. Hvilket er meget behageligt, Jeg vil egentlig gerne i studiet snart, og vi er også ved at have rejst nogle penge til det. Jeg håber at vi kunne indspille allerede til foråret, men forhåbningen er, at vi har en god stak sange at vælge imellem, og så kan vi bare skære helt ind til benet. Heldigvis kommer sangene som skidt fra en spædekalv lige nu, jeg skriver hele tiden, jeg kan slet ikke lade være. Det er også vildt rart at være lidt foran på den front, så der ikke hviler et eller andet pres på mig for at skulle skrive. Jeg ville have svært med en situation, hvor jeg skulle sige, så, nu sætter jeg mig ned og så skriver jeg en plade. Så det er fedt de bare sådan lidt er kommet til mig nu, og jeg synes de er fede og har en eller anden betydning og taler ind i en eller anden sammenhæng. Der kan jo sagtens være kreativt dødvande i et stykke tid, så det er beroligende allerede at have sådan en pose med sange man kan tage fra”.

Jeg spørger lidt ind til det at skrive sange, hvilket for Krabsen både kan tage flere uger, hvor små stykker falder på plads til noget større, en form for puslespil der pludseligt bliver løst, og så kan det gå virkelig hurtigt:

“Man kan godt på en måde mærke når en sang ‘er der’. Der er eksempelvis et nummer på pladen, der hedder “Forelsket”, den skrev jeg på cirka 20 minutter, da kunne jeg mærke, det spiller bare. Når man er i det (en sang), så kan jeg tydelig mærke når det fungerer. Så kan man mærke en eller anden… “connection”… arh, jeg hader når jeg bruger engelske ord! En “kontakt”, som om det taler ind i noget større”.

Det handler om fællesskab og tillid til andre mennesker

Munden står ikke stille på Krabsen i mange sekunder, der reflekteres lidt, og hilses på en mand med en hund der trisser forbi, “man kan godt blive helt apatisk overfor tingenes tilstand, og tænke de er umulige at ændre. Men jeg tror også på, at hvis mennesker står sammen og går sammen om noget, så kan man også relativt hurtigt ændre noget! Vi skal bare vågne op, og det kan godt være svært at gennemskue hvad det er der holder os i sådan en dvale. Måske har vi det i virkeligheden lidt for godt? Mentalt er der måske også opstået noget armod i den forstand, at hvad kan JEG stille op som individ? Det har måske lidt kvalt den der lyst til at gå ud og skabe noget sammen, som jo egentlig er en god, gammel og stolt dansk tradition, med foreninger, andels-tanke og den slags. Den kollektive bevidsthed er på en eller anden måde trådt lidt i baggrunden for individualisme og en friheds-tanke, der bunder i den enkelte og ikke fællesskabet. Det har bare ikke rigtig noget længere sigtet perspektiv. For, hvad vil du så, når du sidder der alene, med alle dine fede ting omkring dig? Der mangler noget om, hvor fanden vi egentlig vil hen med det?

For Krabsen handler Bjergtaget om, at være villig til at skabe noget sammen, være villig til at give slip på sig selv og blive en del af noget større. “Det handler om fællesskab og tillid til andre mennesker”, som han små-filosofisk formulerer det, og forsætter:

“…det er lidt en modreaktion til sådan en new age tanke om, at du skal finde glæden inde i dig selv. Det skal du helt sikkert OGSÅ, og der er nogle perspektiver i det, men det er ikke nødvendigvis rigtigt at ansvaret for at du har det godt, hviler i dig selv. Der er fandeme også noget vigtigt i at søge ud og bruge andre mennesker på en god og tillidsfuld måde”.

Vintersolen begynder at forsvinde bag bygningerne på Balders Plads, diktafonhånden begynder at være lidt stiv og kold og vi beslutter os for at runde af på denne opfordring til fællesskab og nærvær.

Bjergtaget selvbetitlede debut udkommer d. 22/1 2016, hvor gruppen også holder “Frigivelsesfest”, som bandet passende har valgt at kalde det, på Biblioteket, på Rentemestervej 74, 2400 København.

Følg Bjergtaget på facebook

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here