Ester Brohus: Game for the Gamblers ★★★★☆☆

0
854
views

Ester Brohus albumdebuterede tilbage i 1992 og jeg kan huske at mine forældre dengang var blandt lytterne. Her i 2016 er hun still going strong, og viser fin country-form på Game for the Gamblers

Jeg må blankt erkende, at det ikke er meget, jeg har lyttet til Ester Brohus i tidens løb. I mine teenage-år i 90’erne, hvor jeg husker at hun var i rotation på mine forældres stereoanlæg, faldt hun for mig i lidt samme kategori som navne som Poul Krebs, Bryan Adams, Hanne Boel (uden sammenligning i øvrigt) og hvad der nu ellers dengang satte sig på tværs i mit semi-utilpassede teenageunivers som kedelig voksenmusik.

Ikke at jeg skal komme og påstå, at hvis jeg bare havde lyttet efter dengang, havde jeg været solgt, men her midt i 30’erne rammer Brohus anno 2016 faktisk ganske godt indenfor pladen i mit musikalske univers. Jeg blev faktisk relativt hurtigt fanget ind af Game For the Gamblers, da jeg først begyndte at lytte.

Brohus har altid, så vidt jeg ved, holdt godt fast i den amerikansk-klingende version af country-musikken (ingen nordicana her), og det gør hun fortsat på Game for the Gamblers. Det gennemgående indtryk af albummet er at vi har at gøre med jordbunden, velspillet, velsunget country. Brohus’ vokal er gennemgående stærk og nøje doseret i forhold til musikken. Produktion og indpakning siger godt nok 2016, men vi kunne også have været 20, 30 og 40 år tilbage i tiden, hvis det ikke var fordi produktion og indpakning trods alt også signalerer nyere tider.

Fra åbneren ‘Freetrain’, som faktisk er albummets længste med sine 4 minutter og 17 sekunder, til lukkeren ‘From the Harbor’ klinger ud 33 minutter senere, er man i gode hænder, kort og godt. Der bliver ikke slået voldsomt ud med armene og tematisk handler sangene blandt andet om farlig kærlighed, at kunne ændre sig med alderen, og livets og kærlighedens gang i det hele taget. Det er lige som det skal være, og selv om der heller ikke lyrisk er de vilde svirp med halen, så holder det, og tåler også flere lyt.  Musikalsk bakkes hun fint op af guitar, bas og trommer, og ind i mellem lap steel og keys, konstant fint afstemt, men også uden de store falbelader.

Albummets stærkeste stykke falder ca. midtvejs, hvor først det solide titelnummer med fint korarbejde fra Sabrina Brohus (Esters datter), og siden først den mørkrandede ‘Who’s to Blame’ med sin enkle, dunkle puls og lidt mere knæk på vokalen og siden ‘Who’s There’ med sit fyldige korarbejde fra fanger fra forskellige danske fængsler begge formår at røre ved noget indeni mig. Brohus har spillet mange koncerter i de danske fængsler, hvilket det er værd at tippe med sin imaginære cowboy-hat for, og når oplevelserne herfra endda bliver brugt på fin vis, så fortjener det anerkendelse.

“Who’s there when you’re feelin’ down//Who’s there when sorrow plays around//Who’s there when anger enters your ground//Who’s there when you’re feelin’ down”,  lyder det på korstykkerne, hvor det godt nok lyder broget og uperfekt, men det understreger netop følelsen i sangen.

Resten af albummet rummer bestemt også solide sange – der er faktisk ikke nogen, der falder igennem. Stærkest melodisk står numre som ‘One Two Three Four’ og ‘Maybe I’m Right’, som begge har passager, der sætter sig relativt hurtigt fast. Meeen, skal man lige tage den kritiske anmelder-hat på, så er der heller ikke meget nyt under solen på numre som eksempelvis ‘The Painter’ og den humørfyldte ‘No One to Please’.

Det bør dog ikke afholde country-glade lyttere, der synes det nogle gange godt kan blive lidt for alternativt eller nordisk, hvad vi ellers finder på vores breddegrader, i at få fingrene i Brohus nye album, som slutter stærkt af med den afdæmpede ‘From the Harbor’, som både handler om afsked og om at vente på én, man håber kommer tilbage. Den er fint afstemt, og understreger samtidig en anden evne Brohus demonstrerer på albummet; hun skærer sine sange ind til benet, og der bliver ikke tærsket unødig langhalm undervejs.

Dele af albummet er til mere, men som samlet oplevelse lander vi på 4 store stjerner til Ester Brohus for kvalitetscountry af den gamle skole.

facebook kan man læse mere om, hvor man kan opleve Ester Brohus og band live. Game for the Gamblers udkommer d.22. januar.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here