Home Seneste December 2014 - Nyheder Eksklusivt på GFRock: Stream Bjergtaget live fra dk4

Eksklusivt på GFRock: Stream Bjergtaget live fra dk4

2733
0

Helt og aldeles eksklusivt her på GFRock, kan du i den næste uge streame hele tre sange fra kvartetten Bjergtaget’s besøg i tv-kanalen dk4’s studie 55.

Den dansksprogede kvartet Bjergtaget er lige nu ved at lægge sidste hånd på deres selvbetitlede debutalbum. Før bandet gik i det københavnske Black Tornado-studie, blev materialet testet live, foran et veloplagt publikum i tv-kanalen dk4’s Studie 55. Det resulterede i en koncert på en time, som blev sendt på tv fredag den 5. december og igen den 9. december.

Her på GFRock giver vi nu Bjergtagets fans samt andre nysgerrige en eksklusiv mulighed for at streame tre sange fra koncerten, som ellers kun er forbeholdt betalingsbrugere af dk4’s egen hjemmeside, hvor hele koncerten kan ses.

Fra mandag den 15. til og med mandag den 22. vil sangene ”Nattens Stjerner”, ”Sorte Hunde” og ”Underlige toner” kunne streames her på GFRock . De første to er fra det kommende debutalbum, mens ”Sang Uden Ord” stammer fra Velkommen Til, en selvudgivet EP fra 2012, som vi kastede hele 5 stjerner efter. Læs anmeldelsen HER.

“Nattens Stjerner”, er som titlen antyder en stille og sagte sag, der svæver ud i mørket som en form for beroligende vuggevise. Så luk øjnene og svæv væk sammen med Bjergtaget. Vi lukker øjnene op igen på “Sorte Hunde”, hvor tonen bliver lidt mere pågående, tempoet stiger og teksten, sammen med musikken, drejer i en mere 70’er protestsang klingende retning. Sidste nummer vi må vise, “Underlige toner”, opfordrer i første omgang til, at man som lytter spidser ører igen med sin sagte, men meget nærværende og dragende indledning. Det kan godt være dramatisk, uden at man behøver de store og voldsomme armbevægelser. Nummeret vokser langsomt og folder armene mere ud rent musikalsk – så tjek det ud og se om du bliver bjergtaget.










Bjergtaget kan opleves live den 19. december, på Lygten Station, samt Cafe Blågårds Apotek, den 16. januar – begge steder i København. Læs mere om koncerterne HER

Besøg Bjergtaget på Facebook

Besøg dk4

Bjergtaget består af:
Stephan C. Krabsen – Guitar/Vokal/Lyrik
Thor O. Boding – Bas/Kor
Mads Thorbjørn Jensen – Trommer
Simone Maja Pedersen – Kor
(Astrid Højlund Allin vikarierede på kor ved koncerten hos DK4).

Previous articleInterview med Skullclub
Next articleGhost of Belle Starr – Pink Guillotine – 1/12 – 2014

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.