Eivør: Bridges & Slør ★★★★★☆/★★★★☆☆

0
1473
views

Den fremragende færøske sangerinde Eivør er ude med to forskellige albums, som spejler hinanden – det engelsksprogede Bridges og det færøsk-sprogede Slør

Færøske Eivør har tidligere overbevist med sin smukke og alsidige vokal og en musikalsk kombination af folk og elektronik. Nu er der hele to albums fra Eivør på gaden, som er bundet sammen i og med at de er opstået i samme sangskrivningsproces. På Bridges er teksterne på engelsk, mens de på Slør er på færøsk. Begge albums byder musikalsk på nogen af de samme elementer, hvor folk møder elektroniske elementer i en i hovedreglen ganske vellykket blanding, med Eivørs til tider svævende og dragende vokal i centrum.

I denne anmeldelse kommer jeg omkring begge albums, som nok er to forskellige oplevelser, men også har nok sammenfald til at blive anmeldt i fællesskab.

Først og fremmest så giver de to forskellige sprog også forskellige stemninger på de to albums – der er uvægerligt noget lidt mere mystisk og æterisk over det færøske, som jeg ikke forstår mange ord af, end over det engelske. Omvendt er det også nemmere at forholde sig til tekster og titler på engelsk, mens oplevelsen af Slør bliver meget præget af hvordan jeg oplever stemningen i numrene. Et nummer som ’I Tokuni’ er for eksempel en ganske særegen oplevelse, hvor Eivørs vokal virkelig udfoldes på mange forskellige måder, over et relativt tungt elektronisk beat. Hér lyder Eivør både som sirene, troldkvinde, ja, måske nærmest en trold, og mere til, undervejs.

Men på de fleste numre, som for eksempel ’Silvitni’, ’Verd Mín’ og titelnummeret er det de nærmest overjordiske kvaliteter i Eivørs rene vokal, der fylder, og bliver suppleret af brusende elektroniske flader, pulserende bas, og trommebeats, som er samplet fra Eivørs gamle shaman-tromme. De fungerer især godt på et nummer som ’Trøllabundin’, som lukker Slør, hvor trommeslagene har en ildevarslende, spændstig kvalitet, og man nærmest kan mærke trommeskindet vibrere. Også her eksperimenteres der med vokaleffekter, der giver nummeret en særegen karakter.

Jeg kan måske godt savne lidt mere instrumental variation og dynamik, for eksempel på et nummer som ’Mjørkaflókar’. Den variation er for eksempel til stede på ’Brotin’, hvor strengeinstrumenterne får lidt mere spillerum, eller ’Salt’, hvor synth-bredflader banker imod ørerne som bølgerne i brændingen. og samlet set er det en dragende oplevelse at bevæge sig ind i både Slør og Bridges, selv om jeg især på førstnævnte godt kan føle at det strækker sig lidt langt ud.

 Vender vi øret mod sidstnævnte, så åbnes albummet stærkt af den langsomt pulserende ’Remember Me’ og ’Faithful Friend’, som kombinerer Eivørs særegenhed med fængende vokale og instrumentale passager, som hurtigt tryllebinder lytteren – her med kombination af dumpe beats og akustisk guitarspil. Den akustiske guitar er også i front på ’Bridges’ og ’Tides’, og hvor den mere elektroniske klang på Slør ind i mellem bliver lidt for tung, er balancen i mine ører bedre på Bridges, som også har en lidt kortere spilletid.

Singer-songwriteren Eivør er mere fremme i lydbilledet, for eksempel på ’Morning Song’, hvor vokal og akustisk guitar indleder nummeret, inden de elektroniske elementer og strygere udvider paletten undervejs. Strygerne og guitaren åbner også den glimrende ’Purple Flowers’, som også sagtens kunne appellere til radiotid.

De vokale eksperimenter er ikke helt overladt til Slør, for eksempel svinger Eivørs vokal i indledningen af ‘The Swing’ som et ekstra instrument, inden sangen tager helt form, og temaet fra indledningen vender tilbage igen. Lukkeren ‘Stories’ byder på et mere nedtonet og dæmpet lydbillede indledningsvist, hvor vokalen igen kæler for øregangene. Den akustiske guitar vokser langsomt frem, mens en velplaceret bas tilføjer nuancer i udtrykket, sammen med strygerne, som også bevæger sig næsten umærkeligt ind.

”There are stories that never should be told”, synger Eivør, ”How I wish I never knew”, men man føler nu nok at Eivørs historier fortjener en hel del gentagelser. Både Bridges og Slør er udprægede lyttealbums, som vokser når man får dem i hovedtelefonerne og tid til at lytte igen og igen.

Samtidig er det bestemt ikke til de utålmodige, der vil have 1-2-3-4 rock, lige ud af landevejen. Det fordrer en vis tålmodighed at opleve Slør og Bridges udfolde sig. Jeg vil anbefale Bridges som det lettest tilgængelige og også det af de to albums, jeg samlet synes bedst om, men omvendt indeholder Slør i numre som ’I Tokuni’ og ’Trøllabundin’ stærkt fascinerende øjeblikke.

Nu der er to albums, tillader jeg mig også at give to karakterer – 4 til Slør og 5 til Bridges.

Eivør er netop nu på Danmarksturné – find datoerne på hendes facebook-side.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here