Eels: Wonderful, Glorious ***** (5/6)

0
764
views

I næsten 20 år har Mark Oliver Everett, alias E, og kumpaner (The Chet, Kool G Murder, P-Boo og Knuckles spiller med i denne omgang) eksisteret som Eels, og de er still going strong. Den naivistiske kynisme, sympatien for tabermanden og melodiøret er intakt på et album, der på flere af numrene er i den mere krasse ende af Eels’ musikalsk territorium – men stadig umiskendeligt Eels. 

Et distorted guitar-riff ovenpå en massiv trommebund åbner ‘Bombs Away’, inden en særegen baslinie lægger grundlag for en klassisk Eels-fortælling fra den lille, oversete mand, der ikke længere vil være stille. “I’ve had enough of being complacent/I’ve had enough of being a mouse/I’ll no longer keep my mouth shut/Bombs away/Gonna shake the house”.

‘Kinda Fuzzy’ er lidt lysere, men ellers i samme, tungere rockende retning – i det hele taget trækker albummet flere tråde til albums som SouljackerShootenanny! og Hombre Lobo end til eksempelvis Daisies of the Galaxy og det seneste Eels-album, Tomorrow Morning.

Afdæmpede numre findes dog også på Wonderful, Glorious, i form af den lidt kedelige ‘Accident Prone’, der er Eels, som man har hørt dem mange gange før, samt den lidt mere interessante ‘On The Ropes’, som er meget Eels’k med sin melodi og tekst om at kæmpe mod alle odds. I samme kategori finder man også ‘The Turnaround’, som handler om at være afskrevet og søge nye græsgange med “Six bucks in my pocket/The shoes on my feet/The first step is out the door/Then onto the street”.

‘Peach Blossom’, der kiler sig ind mellem de mere afdæmpede numre, er i det mere energiske og forvrængede hjørne og ganske catchy i sin simple opbygning. ‘New Alphabet’ rocker især på det fine omkvæd (“When the world stops making sense/Just taking what you can get/When the people on the street/Start looking like silhouettes/When the words just sound like noise/I need a new alphabet/When the world stops making sense/I make a new alphabet”), og især på andet vers får trommerne lov at folde sig ud.

Den nærmest muntre ‘Stick Together’ er også på mange måder klassisk Eels med sin pulserende og legesyge rytme som underlægning til E’s tørre levering af endnu en fin skæv og minimalistisk kærlighedssang til det bugnende katalog.

På ”True Original’ er vi tilbage i det stille hjørne og Eels som man har hørt dem utallige gange før – det er sådan set et ganske fint nummer om den ubetingede kærlighed til hende originalen, som man gerne venter på og tager en kugle for, men alligevel er det et af de mere forglemmelige øjeblikke på Wonderful, Glorious. Den retro-rockende ‘Open My Present’ svinger tempoet op igen og her er E i mere bestemt humør, og synes han har ventet længe nok på at åbne sin gave. Befriende direkte.

Den nærmest naivistiske ‘You’re My Friend’ er også Eels i overskudshjørnet med en hymne til den gode ven, der altid er der. “Just when I think I’ve handed you too much/You always find a way to come through in the clutch/And you don’t make me feel I owe you, but I do”. På sin egen skæve måde et rørende nummer, også fordi det er så simpelt at det næsten er tacky – men det er den slags Eels kan slippe afsted med, fordi det lyder befriende ærligt, bare at skrive en sang om en god ven.

Den nedtonede ‘I Am Bulding a Shrine’ lyder til at starte med som en halvdyster sag, men omkvædet er igen en kærlighedserklæring. Dobbeltheden fortsættes dog i sidste vers: “Deep down in the cold ground/Such a sad place to be/But I’ll be fine with all the little things/That I’m taking with me/All the love you bring me/All the tender words you sing me/All the suns within your smile”.

Albummet slutter med titelnummeret, ‘Wonderful, Glorious’, hvor den elektriske guitar og pulserende bas og trommer igen sætter tonen på et fint og afvekslende rocknummer, der fint opsummerer hvad Eels kan, når de er bedst – skrive på én gang enkle, men alligevel afvekslende og dragende, skæve rocknumre om at være sær og martret, men alligevel kunne elske og klare sig igennem. “My love has brought me here/To show you it’s true/A wretch like me/Can make it through”.

Eels klarer sig flot igennem endnu et fint album, som har en overvægt af stærke numre. Den sidste, alsidige trio af numre, løfter albummet op fra den sikre 4er til en lille 5er, for det er også et album der holder ved mange gennemlytninger, og samtidig viser Eels fra både den mere kradbørstige, men også den naivt kærlighedsfulde side. Nogle gange endda på samme tid. Folk med hang til Eels kan roligt stige på til et album, der er i den bedste halvdel af albumproduktionen. Nye lyttere kan også starte her.

Eels spiller i Den Grå Hal på Christiania lørdag d.6. april. Tjek Eels’ hjemmeside ud her.

Anmeldt af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here