Echo Lips: Broken Heart Attack **** (4/6)

0
1001
views

Den nordjyske trio hylder det simple, den enkle og tilgængelige popmelodi og et fængende hook, og de gør det med bravour på debutalbummet Broken Heart Attack. På mange måder leder det tankerne tilbage til en mere “ubekymret” tid i midt/slut 90’erne, hvor poprocken dominerede æteren på P3. Er du klar til sol, sommer og små letfordøjelige pop-rock sange, så køb en champagnebrus og drøm dig tilbage til en mere uskyldig tid sammen med Echo Lips.

Trioen, der består af Kaspar Westeraa (vokal og lead guitar), Tommas Jørgensen (Bas og kor/vokal harmonier) og Morten Hedegaard (trommer), har to EP’er på cv’et. Udgivelser de selv kalder “meget producerede”, og derfor har tilgangen til Broken Heart Attack været en mere live-orienteret lyd, med et minimalt brug af overdubs. Og øvelsen fungerer for Echo Lips, der med denne plade leverer 10 små, effektive, boblende popsange med catchy guitarlyd, der måske ikke kommer til at ændre verden, men som i deres egen ret skaber et uforpligtende frirum. Det er kort og godt en plade, som man bliver i godt humør af at lytte til. Og som de selv beskriver således:

“Vi anser os selv som et popband, der spiller på guitarer. Vores sange er korte og præcise og følger i opbygning den gængse popskabelon, men de bliver fremført med et rockbands rå energi og beskidte lyd. Enhver god rocksang har en popsang inden i sig”.

Der rammer de fuldstændig plet i forhold til hvad man kan høre på pladen, ingen falsk varebetegnelse, hvilket også er med til at give Broken Heart Attack en gennegående følelse af, at det serveres ærligt og ligetil – ikke så mange dikkedarer og udenomssnak. Leder du efter de store tanker, den krævende lytteoplevelse og noget der udfordrer dit intellekt, så er du gået galt i byen. Ikke at albummet er “dumt”, det er bare nemt at lytte til og fordøje.

Fra start demonstrerer Echo Lips, at de virkelig har ører for poppens mest simple og effektive virkemidler, med det ultra smittende åbningsnummer “You Look So Innocent – Let’s Change It”. Under 3 minutter lang, omkvædet rammer lige før den magiske 40 sekunders grænse og alt følger den gammelkendte popskabelon – og det er herligt! Liflig guitar bærer den radiovenlige melodi frem, en melodi der tempomæssigt befinder sig lige præcis på det niveau, hvor det stort set er umuligt at sidde helt stille. Echo Lips kysser i dén grad lytteren velkommen, og de lettere naive og uskyldige teenage-kys forsætter albummet ud.

Næsten samtlige af de resterende 9 numre lyder som potentielle singler, det kunne muligvis blive noget trættende i længden med peak peak peak, men numrene, og pladen generelt, er så skarpt skåret, at tiden bare flyver af sted og Echo Lips ikke når at overstay their welcome. I løbet af Broken Heart Attack, hvis man lytter den igennem fra ende til anden, bliver man måske langsomt en lille smule immun overfor de overfladiske poprock stik trioen udfører, men aldrig så meget at de går en på nerverne eller bliver virkningsløse.

Derfor virker første halvdelen af pladen måske også lidt mere medrivende end anden, man er mere modtagelig inden man vænner sig til skabelonen. “Who’s To Blame”, med sin surfede guitar, og en stemning der lyder lidt af en lysere udgave af et nummer fra The Raveonnetts, følger blændende op på det skønne åbningsnummer. Og viser samtidig, at godt nok følger Echo Lips en velkendt skabelon, men de formår at skabe tilpas variation indenfor den til, at det hele fra start ikke føles for forudsigeligt og fastlåst. På den efterfølgende “Not Our Savior” aner man ligefrem ekkoer af Suede, både i den lettere lidende vokal og den måde guitaren svæver rundt i melodien. Lækker glam-pop.

Teksterne lyder mest af alt som genretypiske variationer over temaet “kærlighed”, selvom de på den måde kan fremstå en anelse ligegyldige og kliché prægede, så tilføjer de dog en vis snert af melankoli til det poppede univers. Men uden at det bliver sortsynet og trist, mere længselsfuldt drømmende, som når man tænker tilbage på den fortabte ungdom – for mit vedkommende, igen, midt/slut 90’erne.

Sådan går det slag i slag, i rask tempo, indtil du pludselig har hørt hele pladen og sætter den på igen. Hvor mange gennemlytninger Broken Heart Attack har i sig, afhænger nok af din pop-tolerance, det er muligvis ikke et album der bliver hængende i lang tid. Til gengæld er det med indbydende numre som den atmosfærisk nostalgiske “Ghosts From The Past”, den opløftende “hey lalala” drevne “Two Steps Ahead Of The Hangman” eller bare de øjeblikkeligt smitsomme omkvæd i “Baby – I Don’t Know” og “Lover’s Lane”, det noget nær perfekte soundtrack til din sommerfest. Eller hvis du bare savner følelsen af, at sidde i dine forældres baghave og lytte til “Højtryk” på P3 imens du læser til eksamen.

Broken Heart Attack er ikke stor og kompliceret kunst, ej heller er det tænkt sådan fra Echo Lips’ side. Det er derimod en indbydende og “rar” plade, der får en i godt humør via gode melodier, solidt håndværk og opløftende stemninger.

Vellykket og veludført uforpligtende eskapisme – og det er der sgu plads til når solen skinner.

Anmeldt af Kodi

Albummet udkommer 3. juni via Target Distribution

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here