RF09: Down – Arena, fredag ****

0
911
views

Mudderskred i varmen

Det var næppe nogen statshemmelighed at forsanger i Down, Phil Anselmo, tidligere stod i fronten for en af 1990ernes helt store metal orkestre Pantera. Alene det er næsten nok til at ophæve ham til legende status, men siden Pantera imploderede har Anselmo nu gjort sit for ikke at hvile på fortidens bedrifter.

Efter eget diskrete udsagn har han blandt andet gennemgået verdenshistoriens største rygoperation, den dårlige ryg har fået skylden for hans enorme alkohol og narko misbrug op gennem 90erne, men nu skulle han være clean. Om det er tilfældet eller ej er egentlig fuldstændig ligegyldigt for mig, blot kunne man konstatere at en stor del af de fremmødte heavyhoveder i hvert tilfælde ikke var det.
En bonus ved denne afholdenhed fra Phil´s side, ja vi er på fornavn, er at der nu var en god chance for at han ville kunne komme igennem denne koncert uden at falde om på scenen, gå amok på sikkerhedsfolk eller verbalt/fysisk overfalde publikum. Lidt kedeligt og voksent måske, men man var jo trods alt kommet mest for musikkens skyld.

Desværre blev lyden på Arena aldrig fantastisk, og især i begyndelsen blev Down´s tunge og slæbende sydstats sump rock lige lovlig mudret. Der blev rettet en smule op på det efterhånden som hashtågen blev tykkere i teltet, men helt tydelig blev Anselmo´s ellers stærke vokal aldrig, og det kompetente bands hårde riffs havde generelt svært ved at blæse det sidste mosevand ud af højtaleranlæget.

Det gjorde at det var en fordel at kende bandets numre på forhånd, men det er aldrig optimalt at skulle stå og koncentrere sig voldsomt for at, kunne tyde hvilken sang de nu er gået i gang med på scenen. Dette kvalte dog ikke stemningen i teltet, som pga. Nick Cave´s koncert på Orange ikke var proppet – ganske rart når man nu endelig havde fået slæbt sin sene eftermiddags brandert/koger ind i skyggen!

Overraskende nok valgte Down næsten fuldstændigt at ignorere deres nyeste album ”Over the under”, en glimrende plade, og fokuserede i stedet for på en håndfuld ældre skæringer fra debuten ”Nola” og ”Down II”. I sig selv ikke nogen dårlig ting, da ældre genialiteter som ”Lifer”, ”Stone the crow” og ”Losing all” stadig formår at skabe mudderskred i tørvejr. Men man savnede eksempel vis den nye ”On march the saints”, som er et helt igennem skønt tonser nummer.

Afslutningen på det relativt korte besøg fra the southern gents blev intet mindre end fænomenal. Phil havde hele koncerten igennem virket i for ham usædvanligt godt humør, nærmest imødekommende, dog naturligvis ikke uden at det stadig lod til at han inderst inde er en ganske olm og faretruende fætter. Efter at have gejlet hans folkemængde godt op satte tropperne i med en brutal bulldozer udgave af hymnen ”Bury me in smoke”. Vi fik endda en lille overraskelse da medlemmer fra Faith No More og Satyricon entrede scenen og spillede sangen færdig imens Down takkede af og sneg sig ud bag tæppet.

Helt slut var det dog ikke!

Phil tromlede ind på scenen igen og spurgte publikum om de ønskede et ekstranummer? Og med det fulgte et af de mere bizarre optrin på årets festival da han på egen hånd begyndte at synge Led Zeppelin´s overspillede ”Stairway to heaven”. Det synes Phil åbenbart også selv, for lige før højdepunktet i omkvædet skreg han ”here´s your fucking encore” og smadrede mikrofonen i gulvet og marcherede stålsat af scenen!
Phil has left the building!

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here