Divine Fits: A Thing Called Divine Fits **** (4/6)

0
598
views

Navnet Divine Fits får nok ikke ret mange klokker til at ringe blandt rockfolket. Men de to frontmænd i bandet, Dan Boeckner (Wolf Parade, Handsome Furs) og Britt Daniel (Spoon), sørger måske for et par kling-klang’er i baghovedet. På ‘A Thing Called Divine Fits’ får Daniel og Boeckner hjælp af blandt andre Sam Brown (New Bomb Turks) på trommer til at sparke det nye samarbejde godt fra land.

Hvad er det så, denne ting kaldet Divine Fits? Først og fremmest lyder det som en legeplads for to dygtige sangskrivere. Ikke forstået på den måde at det lyder løssluppent, improviseret og legesygt, men som et sted hvor Boeckner og Daniel har arbejdet med at begrænse og fokusere deres udtryk og finde nye måder at distillere deres sange ud på. Hvor Boeckner i Wolf Parade har arbejdet med et komplekst og fyldigt lydbillede, senest på ‘Expo 86’, og han i Handsome Furs, sammen med hustruen, har fokuseret på en strammere, synthpoppet lyd, har Daniel i Spoon senest arbejdet med et mere råt rocket, blueset udtryk. På ‘A Thing Called Divine Fits’ mødes de forskellige udtryk i en samling skarpt skårne numre, som d’herrer Boeckner og Daniel skiftevis har skrevet.

Første track er den stramt kontrollerede ‘My Love is Real’ (Boeckner), der smager godt af 80’er patos og hurtigt sætter sig fast med sin enkle synth-melodi og trommerytme. “So where is the chain that will keep us together“, spørger Boeckner med et tvist af fortvivlelse. ‘Flaggin a Ride’ (Daniel) er også stramt eksekveret, men åbner mere op med plads til guitar og bass, og hænger også hurtigt fast i øregangen med omkvædet “Can’t you see me wavin’, I’m flaggin’ a ride“.

‘What Gets You Alone’, med tekst af Boeckner og musik af Daniel, er en rastløs sang, og har nogle af de elementer, der også findes hos Wolf Parade – der er plads til en bred instrumentering og sangen bevæger sig ubesværet fra staccato-vers til nedbarberet omkvæd. Det er et ganske fint nummer, der også hurtigt manifesterer sig i hukommelsen.

‘Would That Not Be Nice’ (som Boeckner, Brown og Daniel har skrevet i fællesskab og Daniel synger), er en halvskæv rocksang med en baslinie, der sætter trumf på, mens Daniel forsvinder ud i Sgt. Pepper-lignende tåger i teksten, med Kleopatra, Basmati-ris og gotiske kandelabre.

‘The Salton Sea’ (Daniel) kører lidt for meget i synth-selvsving og bliver for stillestående og kedelig. Til gengæld fungerer synthbassen, sammen med guitaren og de øvrige instrumenter, upåklageligt på ‘Baby Get Worse’. “So grab your coat put out the light/ We hit the city but the city it don’t mind/ Made it allright“, synger Boeckner i denne langsomt pulserende urban-rocker, igen med Boecker’s kontrollerede patos som en stor styrke.

På ‘Civilian Stripes’ viser Boeckner atter sine evner, denne gang i en relativt simpel komposition båret stort set alene af guitaren. ‘For Your Heart’ lader trommerne indlede endnu et Boeckner-skrevet track, der får karakter af de søgende synths, som også understreger Boeckner’s snert af desperation: “You better tell me why/You keep me searching in the dark/For your heart“.

‘Shivers’ er et cover-nummer af Boys Next Door/Birthday Party, som får en solid 90’er rock-vibe, på den gode måde, blandt andet gennem Daniels både tilbagelænede, og til sidst knækkende vokal.  “Whisper it to me the way that you want me“, synger Daniel i første strofe af ‘Like Ice Cream’, en halvlummer, luftig sommer-rocker, som relativt hurtigt er glemt, inden ‘Neopolitans’ lukker som en halvt drømmende outro, igen med Daniel i front.

Generelt er niveauet højt på ‘A Thing Called Divine Fits’, som leverer mindeværdige stunder på især de første 4 numre, og igen på ‘Baby Get Worse’ og ‘Shivers’. Der er dog også mere forglemmelige stunder undervejs og selv om det lyder som om Boeckner/Daniel konstellationen har gjort hvad de kan for at ramme et fælles udtryk og skabe sammenhæng, så når projektet ikke helt op på højde med det bedste fra Wolf Parade og Spoon. Nogle steder er det som om de to frontmænd bliver lidt tilbageholdende med virkemidlerne og det hele holdes lidt for spartansk. Men et videre samarbejde mellem de to har bestemt meget spændende perspektiver.

Anmeldt af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!