Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Distortion Girls: Party ★★★★☆☆

Distortion Girls: Party ★★★★☆☆

3017
0

Distortion Girls er noget mere sfæriske end navnet lægger op til, måske ligefrem en slags installationskunst på plade? Det er udfordrende, men mangler lige det sidste for helt at overbevise. 

Lad det være sagt med det samme: Titlen på Distortion Girls’ album, Party, må forstås ironisk. Meget ironisk! Alene numrenes længde (to på omkring 20 minutter, to på ti og så tre ‘letvægtere’ på 3-5 minutter) indikerer, at det ikke er den slags party, man forbinder med radiovenlig musik, pigerne har haft i tankerne.

Der er tale om sfærisk musik som nok ikke overraskende tager sig god tid. Der bygges fine lydflader, hvor dekadent dovent reciterende femme fatale-vokal lægges over – godt pakket ind i effekter på både guitarer og vokal. Det er nok hvad man vil kalde elektronisk musik, selv om der er en ret tydelig guitar hele vejen igennem.

Det er i sagens natur lidt spacey og effekterne udvikler sig kun langsomt – men dog! På den måde bliver de selv-refererende guitarloops/delays på et tidspunkt i åbningsnummeret, ‘Rain Rain Manhattan’, så sovsede, så man nærmest hører kirkeklokker – eller er det reallyd? Svært at vurdere – og svært at helt at forstå (vi har ikke fået teksterne med til numrene, og de er til tider mere sfæriske end tydelige). Men der ER noget pirrende og interessant over det!

Det udfordrer i hvert fald idéen om hvad musik er og kan være. Det er måske mere en form for installationskunst på plade, der netop skal tage sin tid. Og i den tænkning er numrene måske ikke for lange? Måske giver de fantastisk god mening, hvis de fx kobles med nogle gode visuals? Det er svært at vurdere – og i virkeligheden ikke opgaven her.

Lyden trækker på noget af det, jeg egentlig holder aller mest af i dansk alternative; både tilgangen om at formen ikke skal være som alle andre, den kvindelige vokal og elementerne af støj minder mig om Jomi Massage – eller Speaker Bite Me – og jeg har stor, stor respekt for musik, der kræver af lytteren, at man ‘stiller sig lidt på tæer’.

Problemet for Distortion Girls’ plade er så måske at det pirrende og dermed interessante bliver trukket for langt ud. Kan man skære halvdelen af et 20 minuter langt sfærisk nummer væk, og stadig lave et godt nummer? Selvfølgelig kan man det – men jeg fornemmer også, at min holdning til dette kan jeg tage og stikke alle mulige ubehagelige steder hen: Distortion Girls er formodentlig ret ligeglade med konventioner og squares som mig…

Så… Er det så loungemusik? Nej, det er det ikke. Man skal kigge langt efter klassiske A- B- og C-stykker i numrene og faktisk også melodier, da vokale mest nærmest reciteres eller messes.
Så… Er det rap? Nej, det er det heller ikke.

Én af min ungdoms ofte gennemlyttede plader, Music for the Jilted Generation (true story!) havde en inddeling, hvor de tre sidste numre var del af ‘The Narcotic Suite’. Og på den måde vil det måske give mening at anskue de længere numre som én sats, og de kortere numre, der nærmer sig mere melodi og mere klassisk opbygning som en anden? Er det så neo-klassisk? Nej, det er det heller ikke. For så havde Distortion Girls nok delt det mere op. Og rækkefølgen passer heller ikke (pladen udkommer på dobbelt vinyl, så jeg tænker, det nok har spillet mere ind, end den slags produktion).

Og sådan kunne jeg fortsætte med at gætte på, hvad meningen med Party i virkeligheden er. Jeg kan i hvert fald konkludere; den er ikke åbenbar. Er pladen så prætentiøs og ringe? Nej. Det er dygtigt nok udført til at jeg netop får lyst til at stå på tæer for at forstå – eller opleve – musikken. Men hvornår vil jeg så sætte den på?

Der kommer jeg straks ud på dybere vand! Men måske netop når jeg havde lyst at gå på kunstmuseum og blive udfordret og irriteret – men ikke har lyst at forlade mit hjem. Party havner dermed i bunken af plader, der ikke bare lader sig sparke til hjørne med en hurtig kommentar om, at det er for meget af dit eller hint.

Men det er på den anden side for uskarpt til at være stor kunst, som jeg fx oplever at Speaker Bite Me og Jomi Massage leverer.

Så… Det er fire stjerner!!

Af Troels-Henrik Balslev Krag

Besøg Distortion Girls på Facebook

Previous articleONBC – Brothers – 8/12 – 2015
Next articleFeuerkat: Feuerkat EP ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.