Diamond Drive: Temporality ***** (5/6)

0
1871
views

Aarhusianske Diamond Drive er efter nogle roste EP’er klar til det næste skridt, der tages ved at kaste sig ud i et fængende fuldlængde album. En plade der ved første lyt føles en anelse for lang, med en del numre der flyder lidt sammen, men som vinder ved gentagende lyt og ender med at blive en medrivende lyttevenlig oplevelse.

Diamond Drive har i længere tid været fast inventar i metal/rock miljøet i Aarhus, hvor vi tidligere i år fik mulighed for at opleve dem sparke seriøs bagdel ved Boil’s releaseparty på Radar. Nu er de så klar med deres debut album, hvor jeg indledningsvis var lidt nervøs for, om de nu virkelig havde materiale til en hel plade. Lad mig slå fast, efter et par lyt overbeviste de mig, og gentagne ture igennem Temporality viser et band der både lyder modent, selvsikkert og fokuseret, gennem den flot producerede plades 12 numre.

Jacob Bredahl har med sikker hånd drejet på knapperne, hvilket har kastet en lyd af sig, som jeg kort og godt ville kalde “international”. Af sted til udlandet med den plade, den burde kunne tiltale masser af folk. Og netop dét er Diamond Drive’s helt store force, og for nogen måske en svaghed (?) – deres sound burde appellere bredt. For nogle måske en kende for “pænt” og lidt “amerikansk”, men i mine ører ikke så det går ud over dynamikken i banders lyd.

Temporality er dog et album, der ved første lyt muligvis kan fremstå en lille smule ensformigt i sin klang, men allerede anden gang opdager man at det rummer masser af variation, og ensformigheden blot skyldes, at der er en meget fin rød tråd igennem numrene. Selv om de rummer alt fra skrig og skrål til mere regulær skønsang, og hardrock melodier der periodevis flirter heftigt med melodisk metal.

Der er dog også akut fængende skinnende diamanter at finde, for eksempel den prægtige “5 Stages”, der blæser ud af højtalerne midt på pladen med et metallisk tryk 16, imens forsanger Troels Pedersens fyldige vokal imponerer, med alt fra indbydende sang til mere grumme skrål. Bandet pakker kompetent vokalen ind i en tung og atmosfærisk melodi, på en måde ikke helt ulig Deftones, med en sjat Korn hist og her, i deres mere melodiske hjørne. Ligeledes er førstesinglen “Shadow Of A Ghost”, albummets næstsidste nummer, lidt af en hit sang. Begge vinder på deres effektive vekselvirkning mellem det hårdt rockende og stemningsfuldt melodiske og små metal-eksplosioner. Det er virkelig lyden af et band, der synes at have fuldstændig styr på deres virkemidler og doseringen heraf. “Do you even feel alive//do you even see the sun//Shadow of a ghost”, stedvis bliver teksterne helt grunge-agtige, også i leveringen, endnu en ting der går lige i i 90’er hjertet her.

En anden reference der stedvis kigger frem når jeg lytter mig igennem Temporality, er Incubus, når de er i deres hårdere hjørne. Det er nok noget med tonelejet, Troels Pedersen’s stærke vokalarbejde periodevis befinder sig i, som eksempelvis på “Age Of Reason”. “Why are you preaching fear?” spørges der midt i den aggressive indledning på nummeret, inden vokalen slår over i et blødere leje i omkvædet. Eller omkvæd og omkvæd, nummeret består egentlig mere af små afvekslende brudstykker, end en normal sangstruktur – men igen hænger det rigtig godt sammen for Diamond Drive, og der skiftes ubesværet mellem stilarterne.

Diamond Drive er i deres mest aggressive hjørne på den hidsige albumåbner “Nineteen Eighty-Fear”, der bringer thrashede elementer ind i bandets boblende genreopkog, men hvor vokalen er mere i stil med High On Fire. Det er næsten ikke nødvendigt at sige det, men også denne tilføjelse har de godt styr på. Numrene på Temporality er dog aldrig udpræget den ene eller anden genre, her bringes det melodiske ind i omkvædet og sangen bliver mere groove-orienteret, men bevarer hele vejen igennem thrash-følelsen. Det er sgu ret imponerende overblik og håndtering af mange genrer, uden at det løber af sporet, når man tænker over at det er gruppens debut i albumformat.

Er du mere til trampetrommer, så kan du sørme også finde det rundt omkring på pladen, ikke mindst på “Soaking Wet Sun”. Et nummer der også er endnu et eksempel på det ordnede kaos som Temporality er, med guitarer der hvirvler ind og ud af lydbilledet sammen med den afvekslende vokalpræstation – vel at mærke uden at det trætter mig i længden. Der er simpelthen ikke for meget af det hele presset ind i sangene.

Helt overordnet set er det et album, der giver mig lyst til at hive et par cut off jeans frem fra skabet, og rette det krøllede stof ud ved at hoppe rundt til sangene. Det sker mere og mere sjældent, for jeg er, indrømmet, blev en af dem der står og “lytter og observerer”, men glimrende skæringer som “Breached” og “Down The Drain” får satme vækket mit korpus godt og grundigt. På “Down The Drain” er det især rytmesektionen der går lige i kroppen, hvorimod “Breached” demonstrerer Diamond Drives fine fornemmelse for det mere “poppede” og catchy i melodien.

Bandet kommer på Temporality godt omkring, men mister aldrig orienteringen, hvilket sammenholdt med det medrivende melodiske udtryk, den flotte produktion og et højt bundniveau gør albummet til en meget behagelig og inviterende lytteoplevelse. Det er kort og godt en plade man har lyst til at lytte til, og et band man føler sig i godt selskab med.

Det er metal nok visse steder til at stimulere metalfolket, og hårdt rockende nok andre steder, så folk der ellers ikke er de store metalhoveder kan være med. Og det uden at sætte sig mellem to stole. Om noget fremstår bandets lyd homogen og sammenhængende hele vejen gennem Temporality, selvom der veksles flittigt mellem det hårde og mere bløde. Det kan måske også afskrække mere konservative metalhoveder fra at give bandet en ærlig chance, men kom indenfor, der er masser af smæk på, også for dig!

Bevares, albummet havde muligvis virket endnu skarpere, hvis man havde skåret et enkelt nummer eller to fra, men på den anden side er der ingen svipsere eller deciderede svage stunder imellem. Jeg har trippet lidt frem og tilbage mellem 4 eller 5 stjerner, men her vinder den personlige smag over objektiviteten og Diamond Drive får en, i mine ører, velfortjent femmer. Når listen med personlige favorit plader for 2013 skal skrives sidst på året, og vi går efter ren personlig smag, så kommer Temporality til at ligge højt placeret.

Bør tjekkes ud, omgående!

Anmeldt af Kodi

Albummet udkommer på Noisehead Records d. 7. juni, følg med på Diamond Drive’s Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here