Deus Otiosus – ud af metallens rustne bur

0
917
views

Interview: Det danske dødsmetal band Deus Otiosus har efterhånden 10 år på bagen, hvor de har rumlet løs i metal-undergrunden. tre albums er det blevet til, et fjerde er på vej og som en lille forsmag er bandet aktuelle med en kort EP. Vi har fået os en snak med bandet om de første 10 år, deres musikalske univers, “metalscenen” herhjemme og, nå ja, dem selv.

Af gruppens 3 fuldlængde udgivelser har vi tidligere anmeldt deres 2 seneste, Godless fra 2012 og Rise fra 2014, begge til 4 stjerner fra undertegnede. I samme ombæring har jeg smidt rundt med floskler som “klassisk dødsmetal” der er “velspillet og solidt”, men det er jo den nemme “prop i kasse, put label på” løsning. Hvad gemmer der sig egentlig bagved det hele og hvad er Deus Otiousus med egne ord for en størrelse? Vi har fået os en snak med guitarist Henrik Engkjær.

Som en start, hvad med et lille begynderkursus – hvem er Deus Otiosus, hvor kommer i fra og hvad er i for nogle grumme karle, og hvad handler jeres numre om?

”Vi er et dødsmetalband fra København. Vi har udgivet 3 albums og nu en ny EP ved navnet Sis Mortuus Mondo, som en lille forsmag på vores kommende album, som vi planlægger at udgive næste år. Navnet, Deus Otiosus, danner en tematisk ramme om en gudsforladt verden, hvor menneskeheden er alene og uden nogen rettesnor. Det er altså ret bredt hvad sangene handler om: Grusomhed, krig, overnaturlige fænomener, litteratur og historie. Især er store personligheder som Lovecraft og Nietzsche inspirerende for mig, men vi beskæftiger os med mange – især dystre – sider af verden og sindet.”

I har eksisteret siden 2005, og har dermed allerede 10 år på bagen – hvordan har det første årti været for Deus Otiosus?

”Vi startede ret langsomt som et sideprojekt. Men i 2009 samlede vi fuldt line-up og har kørt lidt mere målrettet på. Det er blevet til 3 albums inden da, og det er klart den kreative proces og at skrive, arrangere og indspille musik. Selvom vi selvfølgelig godt kan lide at spille koncerter, så er arbejdet med at skabe ny musik det primære.”

Gennem de 10 år har I sikkert også lagt mærke til en række tendenser og en udvikling, hvordan har den danske “dødsmetalscene”  (hvis man må være lidt firkantet) ændret og udviklet sig over årene, set fra jeres hjørne?

”På sin vis vil jeg gerne se bandet isoleret fra nogen scene; som sin egen eksistens, der står alene. Jeg tror, at vores fokus er på noget andet end de fleste andre bands i dag. Vi går ikke særlig meget op i hvilken genre vi tilhører eller hvad stilen skal være. Vi kigger på hver sang individuelt og koncentrerer os om at skrive den bedst mulige musik, vi kan. Når man hører et nyt metalalbum, synes jeg ofte, at det bærer præg af, at ambitionerne ikke har rakt længere end til at der er tænkt over hvilken genre, de skulle spille og hvordan man så gør det. Det er svært at kende forskel på numrene – både numrene på albummet og fra det ene album til det andet. Det er svært overhovedet at give sådanne stiløvelser prædikatet ”sange” eller ”musik”.

Hvis nogen anbefaler musik til hinanden i dag, er genren også det første – og ofte eneste – der nævnes. Men det er bare ikke interessant for mig. Jeg vil ikke høre et band bare fordi det er dødsmetal, jeg vil bare høre noget, der er godt. Ligegyldigt hvilken genre det så er. Jeg synes at metalscenen begyndte på en deroute for 20 år siden. Ikke kun for Danmark og dødsmetallen, men helt generelt. Der er flere og flere bands, og længere og længere mellem den gode musik. Jeg tror også, at mange af dem, der hørte metal fra 1995 og før, er stået af fordi det er så umuligt at finde den gode metalmusik i dag.

Metalmusikken kan altså lokke færre mennesker til, og der er flere bands. Når metalkulturen i dag endda er, at det stort set kun er bandets genre, der udgør dets værd, kan folk i branchen være ligeglade med at præsentere god musik. Der kommer ikke væsentligt flere penge ind fra et publikum, som er ude efter god musik, når vi snakker mindre bands. Derfor har mange indset at de må tjene deres penge på bandet i stedet. Vi har eksempelvis fået tilbudt pladekontrakter, hvor vi skulle betale for pladekontrakten. Hvis man forvilder sig ind på Facebook vil man med garanti se en annonce fra et mindre metalband. I mange blade skal man købe annoncer for at blive interviewet.

Pay-to-play turneer er mere reglen end undtagelsen, hvis der også er et eller to større navne på plakaten. Bookerne og de større bands ved, at stort set ingen gider se mindre bands, for de er bare eksponenter for en genre. Det ene kan ikke være bedre end det andet og derfor tager de dem, der vil betale. Når det ikke er musikken, men betalingsvilligheden, der afgør, hvem der spiller koncert, så får folk dårlige oplevelser og mindre lyst til at tjekke et nyt band ud næste gang. Det er altså en ond cirkel.

De bands, der er blevet store er typisk blevet det, før tingene havde en tilstand som nu. Eller på et gimmick som masker eller lignende. Men alt er ikke skidt. Der er en håndfuld bands, der trodser scenens tilstand laver musik der er så god, at man skulle tro at man stadig befinder sig i metallens guldalder (Morbid Angel, Absu, Melechesh, Grand Magus, Entombed, Macabre med flere – sikkert også en masse små bands som er umulige at finde i mængden). Sådan nogle vil jeg meget hellere ”være i scene” med end bare dødsmetalscenen. Og der er også stadig fans, der kan kende god musik, når de hører det. Så metal er ikke helt slut endnu!”

Hvad med den personlige udvikling, både som mennesker og band, og mennesker i et band?

”Vi er gået fra at være studerende med masser af tid til at være fædre med fuldtidsarbejde. Så det er meget mere krævende i dag at få bandet til at fungere. Men vi har da klaret det indtil videre!”

Og lidt i forlængelse deraf, I har 3 fuldlængde albums på samvittigheden, og et 4. på vej – hvordan har bandet udviklet sig rent musikalsk?

”Jeg tror at det vigtigste har været, at jeg har måtte gennemgå en helbredelsesproces fra den moderne metalscenes sygdomme, og derfor med et skridt af gangen, album efter album, har søgt at gøre vores musik bedre og bedre. Som jeg ser det, kan et lille barn høre og forstå musik. God musikken taler til mennesker og man behøver ingen uddannelse eller træning for at forstå det; ligesom med en god historie. Til gengæld skal man træne sig selv til at høre musik, der ikke giver mening eller er god – så som den metalscenen er præget af i dag.

Min proces har så været at forsøge at finde ud fra den labyrint, jeg har forvildet mig ind i gennem årene som metallytter. Jeg har måtte indse, at musik ikke er godt bare fordi det er den ene eller anden stil eller genre bandet spiller. Jeg tror, at fordi der er så meget dårlig eller bare jævn musik derude, så stopper man de kompositoriske ambitioner lidt for tidligt. Sådan har det i hvert fald været for mig og det er det syndrom, jeg har måtte kæmpe imod. Målsætningen var, da jeg startede med at lave musik, at det bare skulle være lige så godt eller bedre end alle mulige andre ting, der udkom. Men det er jo slet ikke nok. Man bliver nødt til at vende næsten hele den moderne metalscene ryggen og ikke lytte til hverken musikken, eller hvad der bliver sagt om den.

Man bliver nødt til at sigte mod at være lige så gode som de allerbedste metalbands gennem tiden. Morbid Angel, Deicide, you name it. Man kan sigte mod solen og selvom man ikke rammer den, så rammer man højere end hvis man havde skudt mod jorden. Udviklingen mellem de forskellige plader skulle helst gerne være at hvert album er mere gennemarbejdet og bedre end det foregående. Sangene har, efter min mening, mere karakter og står stærkere hver for sig, mens der er en øget variation og spændevidde mellem sangene på et album – uden at den røde tråd går tabt. Jeg tror på, at man kan opnå denne udvikling jo mere man befrier sig selv fra almindelig metallisk tankegang. Men selvfølgelig kan der også være andre stopklodser”

I er aktuelle med den 2 numre lange EP Sis Mortuus Mondo, der indeholder et nyt nummer og et hidtil u-udgivet nummer, skrevet i 2008. Hvordan er det at støve et gammel nummer af, set i forhold til hvor I er nu? Og hvad er det for en lille EP?

”Det vigtigste ved den EP, var at give et lille indblik i vores nye sange til det kommende album. Derfor har vi nummeret ”Greater Horror” på, som bliver genindspillet til næste album. Når nu vi var i studiet, ville vi gerne indspille et nummer mere. Gerne et der er eksklusivt til denne EP. Anders (vokalist) nævnte et gammelt, tungt nummer ved navn ”Seperatio Leprosorum”. Da vi hørte det, var vi positive og jeg var egentlig lidt overrasket over, at det lød ret stærkt i forhold til, at det var et nummer, vi aldrig nåede at gøre ret meget ved. Så vi øvede det op og re-arrangerede det væsentligt, så det fik et niveau, der passer bedre til, hvor vi er i dag. Blandt andet er nummeret kortet ned med 1,5 minutter og vi har tilføjet en del detaljer og hooks. Jeg ville nok ikke putte det på et album i dag, men jeg synes det fungerer rigtig godt som en ”B-side”.”

Jeres næste album skulle efter planen udkomme til næste år, kan I løfte lidt af sløret for hvad der er i vente? Hvor langt er I i processen og hvad har i selv af forventninger til albummet?

”Vi har 6 færdigskrevne numre nu, som vi har med i øveren. Derudover er jeg i forskellige stadier med de sidste 4 numre. Et af dem har jeg knap taget hul på – men jeg ved dog, hvordan det skal blive – mens andre er ved at tage en fast form. Jeg arbejder altid på flere numre ad gangen, fordi jeg har tidligt i processen en idé om hvordan hele albummet skal være: Hvilken karakter, de forskellige sange skal have, for at vi får det mest helstøbte og dynamisk varierede album. Samtidig får jeg tit den eller de centrale idéer til et nummer tidligt og først lang tid senere falder de sidste ting på plads. Derfor arbejder jeg altid på mange numre samtidig, fordi kreativiteten skyder lidt i forskellig retning, og jeg vil jo have helstøbte og sammenhængende sange. Vi håber på at indspille det næste album tidligt næste år.”

Deus Otiosus er lige nu i fuld gang med at skrive, arrangere og øve numre til deres kommende 4. album, som de håber udkommer engang næste år. Der skulle være nogle koncerter på vej til efteråret, så følg med på bandets Facebook-side.

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here