Det vi kan, og det vi vil, er at skrive gode sange – Interview med The Awesome Welles

0
1219
views

The Awesome Welles spillede for snart to år siden på både Spot Festival og Roskilde Rising, og fulgte kort efter op med deres selvbetitlede debutalbum. Men siden 2014 har der været relativt stille om bandet, i Danmark i hvert fald. Men i slutningen af april åbnede de Spot Festival på Atlas fredag eftermiddag – dagen efter fangede jeg bandet til et interview. 

Jacob, Jeppe og Adam, som udgør kernen i The Awesome Welles, ser noget ramte ud, da jeg tilfældigvis møder dem ved Musikhuset et par timer før vores interviewaftale lørdag aften under Spot Festival. Eftermiddagen før har de givet et brag af en åbningskoncert på Atlas-scenen, hvor bandet sammenbidt fik sendt otte sange afsted ud over publikum, de seks af dem nye, inden først forsanger Adam Allen forlod scenen (i god ro og orden), hvorefter trommeslager Jeppe Bremann tabte en trommestik under de afsluttende støjkaskader, for så at vælte sit trommesæt, og følge efter forsangeren. Siden fulgte også Jacob Løkkegaard efter, efterladende sig en feedende guitar og bandets to nye live-medlemmer, som dog hurtigt forsvandt fra scenen også. Så var dén festival ligesom skudt i gang.

Aftenen blev tydeligvis brugt på at netværke og hvad dertil hører af våde varer, men da jeg finder de tre herrer igen ved 19-tiden er de efter eget udsagn blevet lidt mere friske.

Koncerten igår, der var I rimelig lige på?

 Adam: “Ja, det er jo sådan når man har en showcase koncert, og i og med at vi har skrevet den nye plade færdig, så har vi et helt andet materiale nu, så vi kan spille længere koncerter. Så vi kan presse meget mere ind. Men det bliver en showcase koncert på godt og ondt, lige på og spil en masse sange”

Jeppe: “Det bliver meget et spørgsmål om at prioritere også. Hvad vælger vi som band, at bruge Spot til, og der har det været for os om at spille så mange af de nye sange, som vi synes ville kunne lade sig gøre, men også lige at spille et par af de ældre numre. Det er en speciel situation, det der med at spille 35 minutter, foran et showcase publikum”

Jacob:” Vi prøver bare at fokusere på det, vi er gode til. At vi ikke er det mest kommunikative band, når vi spiller, er vi godt klar over”

Jeppe: “Det der er forskellen, fra sidst vi spillede i Aarhus, for eksempel (på Radar i 2014, red.), at der var det en aften i The Awesome Welles’ tegn, der er det anderledes her. Det bliver lidt på godt og ondt at spille hen over hovedet på folk. Vis hvem du er på 35 minutter. Vi kan ikke rigtig skabe aftenen på samme måde”

Jacob: “Du har måske, hvis du er heldig, de 3-4 første sange til at fange folk, og hvis de så bliver hængende og der kommer flere til, så ved du, at du har fat i et eller andet”

Jeppe: “Men i princippet kan du jo ikke vide om folk kun hører det første nummer, eller det midterste, eller det sidste. En headline-koncert er noget helt andet”

Spiller for udlandet

Hvem spillede I for, var det udlandet eller Danmark?

Adam: “Nu kom jeg godt nok til at tale dansk hele vejen, men det er faktisk de udenlandske partnere, vi kigger efter her. Vi er begyndt at have nogle folk i Tyskland vi arbejder med, og har været dernede og spille en del. Vi har også fået udgivet vores album dernede, og det er også noget af det tiden er gået med. Spot er jo ikke kun at spille, det er også at møde en masse folk, nogle bookere, der lige er i Danmark, og så videre, så det er også meget det, det går ud på. Vi er også ude for at lave nogle nye aftaler, og nu var der nogen fra Schweiz, som var blevet hevet ind, og vi snakkede med en italiener bagefter. Og så er det måske meget godt hvis jeg taler engelsk næste gang, men det er jo også musikken, der skal tale for sig selv”

Jeppe: “Timingen er god, men er sådan lidt underlig samtidig, i forhold til at det er ved at være noget tid siden vi udgav vores plade i Danmark, som så er udkommet i Tyskland siden, og samtidig har vi en ny på vej, som skal komme i Danmark, men også gerne flere steder i Europa. Så det er også vakuum, hvor vi ikke er superaktuelle her”

Adam: “Og så er det jo også lidt en lotteriseddel, man ved aldrig om David Fricke står derude, det kan man aldrig rigtig vide. Danmark er rart at spille i, men vores fokus er vendt meget sydpå. For det første er det jo markedsmæssigt kæmpestort, men det er også som om, der ikke er den smagsting med hvordan rock skal lyde, som der lidt er i Danmark, og diskussionen om rocken er død eller ej. I Tyskland virker det til at folk godt kan lide at komme ud og høre et rockband. Selvfølgelig er der også et crowd i Danmark, men hvis man også gerne vil kunne betale huslejen en gang i mellem, så er det det, syd for grænsen man skal satse på. Vi har nogle koncerter i København og i Aarhus linet op i efteråret, og det glæder vi os også til”

Jeppe: “Det er vores erfaring at det resonerer lidt bedre i udlandet end det gør i Danmark, og sagt i al beskedenhed, så er Danmark også bare et lille land. Og i endnu højere grad når man er rockartist”

Jacob: “Det interesserer os slet ikke at være en del af den her danske bølge. Der er vi i forvejen kilometer bagud, og vi har ikke en skandinavisk lyd. Vi tilstræber det ikke, og vi har det heller ikke på den nye plade. Vi er naturligvis rigtig glade, hvis og når, der kommer dansk opbakning, men vi har bare valgt at sige, at vi ikke kan regne med at blive store. Der er også folk, der følger os i Danmark, og det er vi meget taknemmelige for, men vi er også nødt til at se på, hvor vores musik vækker mest genklang. På den første plade har det så vist sig at være mere syd for grænsen og mit indtryk er, at det vil det så måske også blive på den næste”

Jeppe: “For eksempel har der også været konkret interesse fra USA fra South by Southwest, så det vi prøver at navigere i, når vi taler udland, det er at tage hver ting til sin tid. Vi prøver at gå ind på et marked, når vi i en eller anden grad føler vi er rustet til at gøre det. Det blev lige pludselig meget aktuelt for os, det med at tage til USA, men så endte vi med at tænke, at tidspunktet var ikke rigtigt for os”

Adam: “Og det er en stor investering – det er mange penge”

Jeppe: “Men samtidig er det også en stor satsning at tænke, at det venter vi med, og så håber vi at der om et år eller to stadig er interesse. Men der prøver vi at have is i maven. Vi er begyndt at lege med Tyskland, og så må vi se hvad det kan blive til, i stedet for at jerne 50 eller 100 tusind af på bare at være i USA. Vi tror og har en fornemmelse af, at der godt kunne ske noget i USA i en eller anden udstrækning, men vi vil godt sikre os at vi har noget opbakning og vi har et hold”

Adam: “Man kan jo selvfølgelig være heldige og få et nummer, der sparker døre ind, men det er også bare hårdt arbejde og man skal ud og spille en masse koncerter. Og man skal også være hjemme en gang i mellem”

Jacob: “Vi har et setup i Danmark, og sådan en koncert i Spot er jo brancheminded, primært, men vi har ikke så meget at hente i Danmark. Jo, vi kan snakke med folk, som godt kan lide os, og sprede det gode budskab, men vi har vores setup kørende herhjemme”

Jeppe: “Nu snakker man jo meget om hvor international, Spot er, men den er jo egentlig størst i Danmark, er mit indtryk. Hvis man vil frem i Danmark, er der ligesom to måder, det kan markeres på om man er med i det gode selskab, og det er Spot Festival og Roskilde Festival. Dermed ikke sagt, at man ikke kan nå nogle store ting med Spot, men den peger mere indad end udad”

Jacob: “Men når det er sagt, så er det et fantastisk udstillingsvindue for danske artister. Men når du kigger ind på Radisson-baren, så er det danskere, der står og klapper hinanden på skuldrene”.

Jeppe: “Vi har det alle tre, på hver vores måde, lidt kvalmt med hvordan den del af det fungerer. Men omvendt, hvis man hæver sig over det, så er det jo forståeligt, og det giver god mening, for det er jo i langt større grad en Roskilde Festival, den ene gang om året, hvor man møder dem, man sidder og fyrer mails frem og tilbage med hele året, ens samarbejdspartnere og kontaktflade. Det er meget på godt og ondt”

The Awesome Welles under koncerten på Atlas - Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR
The Awesome Welles under koncerten på Atlas – Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR

Ny plade i horisonten

Nå, men hvad med den nye plade?

Adam: “Nu spillede vi nogle numre fra den, og vi har et godt batch af numre, som vi er ved at mixe. Der er lige lidt vokal, der skal rettes til, og nogle andre ting, men vi er godt i gang med den, og vi håber vi er færdige snart. Når den så er færdig, så sætter vi en dato, og så har vi et hold, som er klar til at rykke på den. Vi vil gerne have den ud snart, så vi kan spille nogle længere koncerter, hvor folk kender numrene, men vi vil også gerne have det tilrettelagt, så vi forhåbentlig kan line den danske og tyske release op samtidig. En stor bølge, og når den timing er der, og vi tror på at det bliver i slutningen af det her år. Vi synes selv, der er nogle bedre numre på end den første plade, og vi glæder os til at høre hvad folk synes om det. Vi er måske gået mere i en Bruce (Springsteen, red.) retning på nogle af numrene. Sangskrivningen er vi ret glade for”

Jacob: “Omkring processen, så har det været en rigtig, rigtig god proces for os som band. Jeg synes egentlig vi har været ret hurtige om at lave den. Når man tænker over det, så er mange af de sange, der er endt på pladen, nogen vi har lavet indenfor det sidste halve år. Vi har været i sommerhus, en god gammel kliché, og som band har det været en meget sundere proces for os end at lave den første plade. Da vi fik skrevet de første sange, begyndte det at give mening og vi blev hurtigt sporet ind på, hvad det var vi godt ville lave, og hvad det var fra den første plade vi gerne ville bygge videre på. Så på den måde synes jeg vi som musikere er kommet tættere på hinanden, samtidig med at vi har rykket os”

Adam: “En af de helt store forskelle er at Jacob spiller rigtig meget guitar på den nye plade, så det har været en af de helt store ting. Vi har givet bassen videre til Nico, som spiller med os nu, og så så har Jacob taget guitaren, og det passer nok bedre til hans personlighed, i virkeligheden, vil nogen mene. Så det kommer til at præge pladen meget, Jacobs guitarspil. Vi har arbejdet med Sebastian (Wolff, red.) igen, både i sangskrivningsprocessen har vi sparret med ham, men også…”

Jeppe: “Det har fungeret sådan med denne plade, at vi er taget til ham med et udgangspunkt, og så vender vi det med ham. Så har vi været der en uges tid, og så river han det fra hinanden, og vi sætter det sammen. I sidste ende vælger vi så, måske i lidt højere grad end på den første plade, hvor Sebastian mere var ansat til at være tastemaker. Nu er vi kommet ud af den første plade med en god del selvtillid, omkring hinanden også og som band, så nu er det lidt som om han er med i familien, men stadig står lidt udenfor. Og så splitter han det lidt til atomer. Nogle gange går vi med hans ideer, og andre gange siger vi tak for input og kører videre”

Jacob:”Vi har været mere i kontrol denne gang. Det har været lettere at finde fælles fodslag end vi umiddelbart havde troet. Sebastian har været meget subtil med sine input, men i sidste ende er det os selv, der har truffet valgene”

Jeppe: “Og når det så er sagt, er der jo også en grund til at vi vælger at arbejde sammen med ham igen. En ting er at vi i al beskedenhed er kommet til ham med et godt udgangspunkt, men vi lytter også til ham, når han siger noget. Han har rigtig mange gode ideer”

Jacob: “Så har der også været en helt afgørende forskel i forhold til sidste plade, og det er at vi har vores eget lille studie/øvelokale, hvor vi kan lave præproduktioner og lave sange, egentlig, skitser, som kan sendes rundt. Hvor sidst, så havde vi måske skrevet 5 sange og så tog vi til Esbjerg og skulle indspille dem. Nu har vi selv mulighed for at danne et udgangspunkt og så arbejde videre på det derfra. Det har været meget interessant, på godt og ondt, men mest på godt. Vi har været klar over sangens identitet”

Jeppe: “Vi er glade for det der samarbejde med Sebastian. Vi er i denne her proces kommet hurtigere til sagens kerne med Sebastian. Før skulle vi med tog eller bil med alt vores gear afsted for overhovedet at finde ud af, om der var en sang eller ikke. Der har det været meget hurtigere denne her gang. Her kommer Sebastian mere ind som en smagsdommer, som vi tager seriøst. Men overskriften for den nye plade er meget kompromisset, på godt og ondt, mellem os alle tre, og det er det, der vinder, også over Sebastians meninger. Det trak tænder at indspille vores første plade så meget i Jylland, når vi er bosiddende i København, men vi har alligevel valgt at indspille trommer derovre, og det har også noget at gøre med Sebastians lyd, og lyden af rummet, trommerne er indspillet i, og det lyder meget lidt skandinavisk, hvilket vi godt kan lide”

Jacob: “Så alle trommerne er indspillet, vitterligt talt, i en lade. På en bondegård, uden varme. I februar måned”

Jeppe: “Det var, for at være helt præcis, 10,5 grader indenfor. Jeg kan huske jeg sad i vinterjakke. Men det er det værd. Han sætter nogle ting højt, som vi også sætter højt i produktionen, som man ikke rigtig hører herhjemme, og for så vidt heller ikke i så mange andre produktioner”

Kontrol, selvstændighed og Woody Allen

Ved I hvornår albummet ca. kommer ud?

Adam: “Det bliver indenfor det næste halve år, men nu har vi et pladeselskab og et management, som lige skal snakke sammen med folk i udlandet. Men vi laver ikke en Kellermensch – pladen er snart færdig”

Jeppe: “Det hører jo med til historien at Kellermensch’s anden plade var dateret til at skulle udkomme før vores debut. Set i det lys, satser jeg på at vores toer også kommer ud før den. You never know”

Jacob: “Det er ikke op til os, vi laver en plade, og på den måde er det op til os i en vis grad. Men vi hengiver os til at være musikere, og øve og være aktivt skrivende, og så har vi givet nogle af de administrative ting videre, som vi ellers har siddet meget på selv”

Jeppe: “Jeg tror også noget af det, vi gør med den nye plade, rent udtryksmæssigt, så stod der måske meget Kellermensch på den første plade, men nu frigør os vi lidt mere, og finder i endnu højere grad vores eget sted. Jeg har også en følelse af at det er lidt farligere for os at udgive denne her plade. Jeg synes på en eller anden måde, at vi har en mere selvstændig følelse med den her plade”

Jacob: “Den har flere facetter. Den rummer meget af det debuten har, men den rummer også andre ting. Vi er vores egne største kritikere når vi lytter til vores gamle plade, og det har vi ligesom taget med os. Med den her plade er det virkelig som at sætte sig eget lille barn ud i skoven. Det er utrolig spændende og jeg tror vi alle sammen har det meget tæt på kroppen, og det har været en meget intens proces. Det bliver svært at slippe den igen. Og så tænker vi jo allerede i det næste, videre”

Adam: “Vi regner med at have mixet færdig i løbet af maj, og så har vi et par kort mere i ærmet, som vi ikke har indspillet endnu. Og så kunne det være rart at der ikke kommer til at gå lige så lang tid før vi har den tredje plade klar. Vi har snakket meget om Woody Allen i øvelokalet, om at han bare udgiver en film om året, og så er det måske lidt hit and miss med ham for tiden, men det her med at vi kan presse os selv til at få sendt noget afsted…”

Jeppe: “Nu vi er ved Woody Allen, så har han også været inde på, at du jo ikke selv har kontrollen over hvordan dine ting bliver modtaget. Så det handler om at være produktiv, og selvfølgelig sætter man barren højt for det man producerer. Men det handler om hele tiden at producere noget, også fordi man bliver glad for at producere ting og holde tingene kørende”

Jacob: “Jeg tror også for os, at det netop spiller en rolle, at vi ikke kan kontrollere hvordan folk tager imod det vi laver. Vi kan ikke kontrollere tidens tendenser. Vi kan godt begynde at kalkulere i, hvad vil radioen gerne have, hvad vil Tyskland gerne have, men vi kan ikke rigtig og vil ikke lade os styre af det. Hvad kan vi så gøre? Vi kan lave noget, som vi både nu og om nogle år forhåbentlig kan se tilbage på og være stolte af. Det er det eneste vi kan gøre. Kigge hinanden i øjnene og sige, okay, nu sender vi den ud, og en ting, der er helt sikker, er at vi har gjort det, vi synes er det bedste. Det er egentlig det eneste, der betyder noget lige nu, det er at vi selv, os tre i mellem, synes det er godt”

Jeppe: “Det er noget med hele tiden, i hvert fald for mig, at søge noget, der er så ærligt som muligt. Det lyder som en kæmpe-kliché, at være ærlige, men det er fucking svært. Vi er i 20’erne alle sammen, og så kan det godt være når man om 20 år ser tilbage og tænker, okay, man kan godt høre at jeg var 25, men at man samtidig godt kan fornemme at man mente det her. Jeg ville være ærgerlig over at lave noget i den tendens, hvor man distancerer sig til det man laver, og siger, jeg står her, men jeg står her ikke alligevel. Jeg gør det, men jeg mener det ikke 100%”

Jacob: “Den der selvironiske distance. Det synes jeg der er meget af i den danske musikbranche lige nu. Der er ikke nogen tvivl om, at der er noget af det, der bliver spillet radioen, der aldrig vil blive spillet om 25 år, fordi det var en tid, og et produkt af en tid. Ikke et ondt ord om det. Men det vi gerne vil, er at lave et rockalbum, som ikke bare  lyder som noget fra 2014 eller 2016, men som også lyder fedt om 10 år”

Jacob: “Det vi kan og det vi vil, det er at skrive gode sange. Og så kan man diskutere om vi kan nå et større publikum ved at gøre det anderledes. Men vi har valgt rocken. Vi føler at den måde vi skriver musik på er den rigtige”

The Awesome Welles spiller på Huset-Kbh og på Radar i Aarhus til november. Du kan følge dem på facebook HER.

Af Jonas Strandholdt Bach

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here