Det nordjyske rockband Dance With Dirt snart klar med plade

0
1947
views

Nordjysk alternativ rock, der blev skudt ud af karrierekanonen, er klar med debutalbum.

I 2012 vandt Dance With Dirt P3’s stort anlagte konkurence “karrierekanonen”, og fik god airplay med singlen “Flush”. Til februar er de klar til, at erobre æteren med pladen We Are Dance With Dirt, der indeholder 11 nye bud på hvordan dansk rock anno 2013 bør lyde.

De fire nordjyske gutter synger i følge dem selv om tidløse emner som “fester, piger og udlængsel, for når alt bliver for trægt, alt bliver for kedeligt, eller alt bliver for indadvendt er det rocken, som sætter folk fri”. Sanger og guitarist Magnus Jakobsen forklarer videre: ”Der hvor vi kommer fra, er der marker overalt. Hører du ikke høj musik og drikker bajere, sker der ingenting. Jeg husker mit refugium fra kedsomheden var at lægge mig op på taget af laden med D-A-D’s livealbum ’Reconstructed’ i ørerne og tænke ’Det er det her, jeg skal”.

Udgangspunktet er dog den særlige kemi, som binder de nordjyske rockknægte sammen, og kærligheden til nogle af de klassiske koryfæer fra de seneste 40 års rockhistorie indenfor genren. Så er du til navne som hårdrock gudfædrene Led Zeppelin og The Who, slut 80er/start 90er rock revolutionære som Guns N’ Roses og Nirvana eller nyere bannerførere som Foo Fighters og Muse, så burde du tage en svingom med Dance With Dirt.

De selverklærede bonderøves energiske debutplade We Are Dance With Dirt lander d. 18. februar via Target Distribution.

Der afholdes følgende releasefester i forbindelse med udgivelsen: BETA 2300 i København d. 15. februar, Ambassaden i Aarhus d. 16. februar, og i Aalborg TBC d. 22. februar.

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here