Home Artikler Dansk premiere: Ny video/single fra groovy D/troit

Dansk premiere: Ny video/single fra groovy D/troit

3104
0

Så for pokker, så blev det mandag og tid til at kridte danseskoene, skrue sig ned i dit strammeste outfit og finde din indre James Brown frem. Vi har her premiere på den nye video/single fra danske D/troit – husk at strække ud inden du klikker.

Danske lyder bandet, der har en enkelt EP og et dugfrisk, sveddryppende soul album (udsendt på Crunchy Frog) på samvittigheden, bestemt ikke. Der er tale om autentisk klingende amerikaner soul, med masser af dansevenlige rytmer og groovy stemning.

Det er særligt udpræget i dagens premiere video/single, single nummer to fra gruppens album Soul Sound System, der udkom i fredags. På “Do Your Thing” går der funky James Brown soul i den, så bentøjet uvilkårligt begynder at spjætte og fødderne glide elegant og ubesværet hen over underlaget.

Om den tilhørende video, hvor vi følger danske Fat Elvis på tur rundt i byen, fortæller bandet:

“Vi har I bandet et rigtigt godt øje til Frelles [Frederik Valentins] arbejde som videoinstruktør. Hans ting er altid meget konceptuelle og fokuserede, og leger med både dokumentarisme, chock value, humor og bare skønne billeder. Idéen var naturligvis at finde en karakter der i dén grad ”gør sin ting”. Fat Elvis må siges at være en herlig og fyldig inkarnation af dette koncept. Vi er helt vilde med hans take på vores sang.”

Get up, folkens, her er der dansk groove-soul, som er alt andet end blegfunky og stift i leddene:




Foto: John Campanella

Previous articleThe Monoliths: The Monoliths ★★★★☆☆
Next articleSebastian: Sange Til Drømmescenariet ★★★☆☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.