Cymbals Eat Guitars, Radar, 27/1 – 2015 ★★★★★☆

0
1072
views

Det er altid rart når man får bekræftet, at en koncert man har fremhævet som ugens anbefaling, også viser sig at leve op til anbefalingen. Det gjorde Cymbals Eat Guitars’ koncert på Radar en snusket tirsdag i januar, hvor energi og spilleglæde blev forenet med bandets glimrende materiale fra især seneste album, Lose

Inden Cymbals Eat Guitars gik på, fik vi en lille halv times opvarmning med lokale .Tears. Kvartetten gjorde en fin figur med deres lidt knudrede indie-post-punk, med en del temposkift, men væsentlig færre stemningsskift. .Tears er et sideprojekt for Jeppe Grønbæk som også indgår i Tilebreaker, Pleasure, Urban Achievers og har soloprojektet Perennial Flax. Mon ikke man kommer til at høre mere fra dem. Det relativt talstærke publikum, for en tirsdag aften i januar, tog i hvert fald godt imod.

.Tears. Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
.Tears. Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Cymbals Eat Guitars

Lidt efter 21 gik aftenens hovednavn på uden så meget ståhej. Kvartetten, med Joseph D’Agostino i front på vokal og guitar, bakket op af Andrew Dole på trommer, Matt Whipple på bas og Brian Hamilton på keyboards, har et glimrende album i ryggen i form af sidste års Lose, og numrene herfra udgjorde da også, naturligt nok, rygraden i aftenens sæt. Bandet lagde ud med den stærke albumlukker, ‘2 Hip Soul’, som straks blev fulgt op af den punket energiske, men stadig melodiske ‘Warning’, der kunne lyde som en vrissen og sammenbidt version af Weezer. I det hele taget har bandet på Lose taget et stort skridt frem sangskrivningsmæssigt, og det bliver underbygget af live-leveringerne.

D’Agostino skiftevis synger og spytter ordene ud, og bruger krop og mimik energisk, så man får indtryk af at han virkelig mener hvad han siger, da han efter ‘Warning’ siger: “We’re playing songs from our new album ‘Lose’, which we’re still excited about, though it’s been out 5 months”. For ligesom at understrege at han mente det med energien seriøst, bliver der skruet op for fuld punk-rocket hammer med ‘XR’, der i live-udgaven må undvære den overstyrede mundharmonika fra studieversionen.

Cymbals Eat Guitars leverede en stærk koncert. Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
Cymbals Eat Guitars leverede en stærk koncert. Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Bandet virker veloplagte, og numrene bliver leveret energisk og tight, også da der sniger sig et par ældre numre ind efter ‘Place Names’ er blevet leveret med brask og bram. Det virker dog til, at det er Lose bandet for alvor brænder for at servere for publikum, for det er som intensiteten atter stiger, da D’Agostino og kompagni vender tilbage til det nye album med stærke udgaver af ‘Chambers’, ‘Lifenet’, den fremragende ‘Jackson’ og ikke mindst ‘Laramie’, som jeg ved de første lyt ikke var på specielt god fod med, men som efterhånden er ved at udvikle sig til en favorit med sin lyse, luftige vokalføring, langsomme opbygning og konsekvente kulmination. Når Cymbals Eat Guitars er bedst har de noget af den samme kombination mellem hidsigt udspyede ordrige tekster og til tider eminent melodiøre, som blandt andre Pixies og Modest Mouse også besidder.

Frontmand Joseph D'Agostino var intens og engageret i front. Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
Frontmand Joseph D’Agostino var intens og engageret i front. Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Som afslutning på det ordinære sæt, rocker bandet ud på klassisk rock’n roll manér, inden feed fra guitar og bas-forstærkerne og keyboardspiller Hamilton får lov at fylde scenen, indtil resten af bandet vender tilbage med to ekstranumre. Først får vi ‘And the Hazy Sea’ (Fra debuten Why There Are Mountains) med effen vekslen mellem dæmpet sang og melodiske stykker og spyttende vokal, rockstøj og buldrende trommer. Og endelig forlader Dole, Whipple  og Hamilton scenen, og lader D’Agostino tilbage alene med sin guitar, med hvilken han fremfører ‘Child Bride’ i en nøgen version, som er med til understrege den følsomme melodiøsitet i nummerets kerne. Flot, følsomt og intenst.

Et fortjent bifald følger D’Agostino af scenen, og man kunne puste ud efter en energisk, engageret og komprimeret levering af bandets gode rockmateriale. Det fås ikke meget bedre en stille tirsdag aften i januar. 5 stjerner til Cymbals Eat Guitars for en god åbning på koncertåret. D’Agostino lovede endda at bandet vender tilbage til nogle festivaler i omegnen i august – får du chancen, så tjek dem ud. Muligheden er der på Skråen i Aalborg allerede torsdag d.29. januar.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Foto: Hasan Jensen (Homage Photography)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here