Bound By Law: Supermajor ★★★★☆☆

0
446
views

Skulle det være et skud dansk outlaw-country (med mere) fra Fyn? Så tjek Bound By Law’s nye album, Supermajor, ud. Der er både saft og kraft, noget på hjerte og ind i mellem stærke melodier. 

Det er ikke ligefrem en ny foreteelse, at danske bands låner fra amerikanske musiktraditioner og blander det med blandt andet nordisk melankoli i, og vupti, så har vi nordicana. Bound By Law går lidt en anden vej end mange danske fæller med en fascination af USA, og låner mest fra outlaw country og bluegrass, og har mere mørk indignation og fandenivoldskhed end melankoli i opskriften. Bound By Law beståt af Mads Wilhjelm (guitar og vokal), Jess Uhre Rahbek (guitar og banjo) og Jon Rahbek (mundharmonika og piano), og på flere numre får de også hjælp af Martin Rauff på bas og Thomas Eriksen og Ulrik Guldin, der skiftes til at bestyre trommerne.

Bound By Law er også et band, der forholder sig til den store verden derude. Således er Supermajor “dedicated to those politicians and corporations, who in a post-cold war world helped push for a wirily strong surviving ‘Us and Them’ dichotomy in the world, from which it will take an ambitious post-millenial generation to break”, som der står bagpå bookletten. Teksterne bringer os også både omkring Ukraine, Irak, Schweiz og Monaco, og selvfølgelig USA og Mexico.

Stemningen slås an fra åbneren ‘Coming Home’, om en mand der tager afsted for at kæmpe i et fremmed land, men hvor sagen forsvinder af syne i blodet. Netop krigen er en bærende tilstedeværelse i tekstuniverset på Supermajor, som både afsøger politiske og økonomiske interesser bag krig og konflikt, men i endnu højere grad prøver at binde det sammen med og dykke ned i personlige oplevelser af krigen.

For eksempel på den glimrende ‘Cowdray’s Old Mexican Eagle’, hvor vi både skal omkring Ukraine og Mesopotamien (Irak). “Wash your face in dollar bills, fill your tank with refines from Cowdray’s old Mexican Eagle//In the dust og Bush and J.P. Morgan Chase are now some juicy bones for us scavengers to pick//From the Urals in the north to the Bagdad cafés//All the vultures flock around an all mighty feast”.

Musikalsk gør Bound By Law sig i en tungt swingende country, hvor Johnny Cash og Kris Kristofferson er erklærede forbilleder. Wilhjelms guitar og Jess Rahbeks banjo sætter ofte rytmen, mens Jon Rahbeks mundharmonika er garnituren til de solide rytmer. På ‘Banýa’ er det banjoen, der sætter tonen, mens ‘It Is On’ er blandt albummets mest fængende sange, og godt kunne finde vej til for eksempel P4 i sit musikalske ridt udover de åbne amerikanske vidder.

Der er generelt en ret god energi i Bound By Law’s lyd, det gynger og vibrerer, og man fornemmer at der er saft og kraft bag. Det er dog som om lidt af energien forsvinder på den mere følelsesladede ‘Mud and Clay’, som ellers også har et fint præriebeat,  fine instrumentale detaljer og bestemt også fungerer isoleret set. Måske ville den have passet bedre ind et andet sted på albummet. Den følges op af den hillbilly-rockende ‘Someday Baby’, som er blandt albummets mindre interessante numre i mine ører, trods den umiskendelige fremdrift – det er også som om de lyriske temaer er behandlet andre steder på albummet allerede. Dermed kommer midten af albummet til at fremstå som lidt tungere at komme igennem for mig end starten og de sidste numre.

Heldigvis har Bound By Law flere esser i ærmet. Således er den stemningsfulde ‘Trees of Old’ et godt eksempel på at bandet kan få meget ud af relativt enkle midler – her står Mads Wilhjelms vokal stærkt i billedet, som den i øvrigt gør på de fleste numre. Det gør den også på ‘The Struggle’, der holder fast i stemningen fra ‘Trees of Old’, og bygger på næsten umærkeligt, så nummeret langsomt vokser sig fra dunkel hymne til noget, der lyder nærmest afklaret. Blandt andet godt korarbejde er med til at give sangen et ekstra lille skub.

Mere elektrisk swing er der i ‘The Dying Song’, som har et af albummets mest fængende, og solidt swingende, omkvæd. “And I’ll promise you all that I’ll hum this dying song//While I grab these saddlebags, and ride on” – Bound By Law er klar til at fortsætte ud over de fynske prærielandskaber med gnistrende guitarer.

Inden vi slipper dem helt, så er der afslutteren ‘Ohh No – A Beast Is Clinging to My Soul’, indspillet live i studiekøkkenet i Christian Bonde’s CB Studios i Holsted af Wilhjelm og Rauff. Det er en ganske, ja, der var det ord igen, stemningsfuld lukker, hvor Wilhjelm giver den som repræsentant for den dårlige moral i god outlaw country-tradition. Han slutter da også af med synge “Screw you all, yeah screw you all – bye and bye”. Så er den ligesom lukket, ikke? Et fint punktum for et album, der om ikke revolutionerer noget musikalsk, er et behjertet og kraftfuldt dansk take på outlaw country.

Der er noget på hjerte hos Bound By Law, hvilket både kan høres i den musikalske saft og kraft og findes i teksterne, som jeg i hvert fald indlæser en del indignation og vrede i. En kende ensformighed sniger sig godt nok ind undervejs, og ikke alle numre er lige stærke, men vi lander alligevel på 4 solide stjerner til Supermajor. Smid den i din discman, sadl op og rid ud over stepperne.

Du kan finde Bound By Law på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here