Black Seagull: Random Satellites *** (3/6)

0
2618
views

De sorte måger leverer glimtvise psychrock-perler på deres debut Random Satellites.

Hvem skulle egentlig have troet, at en måge kan rocke? Den sorte af slagsen, Black Seagull, der indtil for nylig var et ubeskrevet blad på den danske musikscene lægger pænt fra land og viser, hvordan folk rock kan krydres med lidt mørk psykedelisk lir. Heldigvis, har jeg lyst til at skrive.

For selv om de fire måger selv, og deres pressemeddelelse, er enige om, at de er leveringsdygtige ud i de intense, mættede fortællinger – der hvor lyden er båret frem af alternativ rock og akustisk folk tilført input fra psych rock og garage, vil jeg mene, at hovedvægten stadig drives frem af folk rocken.

Der indledes med er en stor omgang imødekommende og catchy melodier, som jeg bestemt ikke kunne lade være med at omfavne og tage til mig. Samtidig drives de fleste numre frem af folk-rocken som bærende element, der desværre også gør at numrene synes en smule ensformige. Det klæder ellers Bo Morthens mørke vokal med den folk-rockede tilgang.

Pladen består af en side A og B hvor opbygningen er holdt i en varieret stil. Mine tanker blev henledt til de gode, gamle vinyler, hvor man skal hen og vende pladen – den udgives da også som 12″ vinyl. Skæringerne på Side A; ’Black Seagull’ og ’I Heard It From You’ afslører at inspirationen bliver hentet hos fx Black Rebel Motorcycle Club, Interpol, Neil Young, The National og Johnny Cash.

Side A bliver dog alligevel en smule ensformig i udtrykket på de første numre, hvor der ikke bliver leget med de ellers godt mestrede psych- og garage elementer. Det er ærgerligt, når Black Seagull netop ikke bare er den mest almindelige hættemåge i Danmark. På det sidste nummer på side A, ’Don’t Know Why I Came’ viser bandet dog at en god balance mellem folk rock, et up-tempo nummer og lidt psych-elementer, er en rigtig god opskrift for ørehængere, som fungerer rigtig fint.

Heldigvis starter Side B ud som Side A slutter. Med tempo, catchy melodi og gode garagerock elementer. Black Seagull er nemlig, trods at dette er deres albumdebut, ikke helt ubekendte på den danske musikscene. Det er kræfter fra to bands af samme skuffe, der er forenet i Black Seagull – nemlig On Trial og Passion Orange. Specielt On Trials psykedeliske acid rock kan genspores på Side B, hvor et ellers basic folkrock-nummer kommer til live.

Taget pladens dystre stemning i betragtning, giver det god mening, at et af de numre, der fungerer bedst, er en af B-sidens ballader: ’Halfpast summer’, der handler om glemt kærlighed. Et nummer, som også slutter gildet af. Det er hjerteskærende intensitet, krydret med drømmende guitarriffs, der glimter af sørgmodig skønhed ved det sidste møde.

Black Seagull’s debut slutter af med at slippe fortællingen løs. En løssluppenhed undertegnede savner på resten af pladen. Det ender med 3 stjerner for sprød garagerock og psykedeliske spark ind, hvor folkrocken bliver lidt for monoton og gumpetung.

Tjek Black Seagull ud på deres facebook.

Anmeldt af Annette Jørgensen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here