Black Income spiller musik som vi husker det fra 90’erne og har formodentlig både lyttet til Soundgarden og Alice in Chains. Resultatet er at Noise Pollution fremstår som en på nogle punkter fremragende plade, der både vækker genkendelsens glæde, men måske også lader lidt tilbage at ønske på tekst-fronten.
Noise Pollution er i høj grad et tilfælde af at hvis oplægget er godt nok, kan det inspirerede band også være virkelig godt. Black Income spiller kompakt, stærk rock i den lidt hårdere ende, men benytter sig også af vokalharmonier som vi kender dem fra eksempelvis Alice in Chains.
Lyden er super. Simpelthen velkomponeret, og til trods for at der bruges forholdsvis ‘fedtede’ gains på guitaren, så står netop vokalen yderst klart frem. Og ja. Det lyder altså som et blast from the past – nærmere betegnet 90’erne inden NU-rocken ødelagde det hele – og da deres hjemmeside også er sådan en flash-baseret-agtig sag, er det ikke kun musikken, der trækker tilbage til årtiet, der gav os netop Alice in Chains, Soundgarden og grungen.
Men noget murrer. Noget er ligesom i vejen… Efter et par gennemlytninger går det op for mig, at der nærmest ingen soloer er på Noise Pollution. Hvad der er, er en god, massiv bund på alle numre, masser af rytme og rytmeguitar, men ikke mange afbræk fra denne massive lyd. Det er lidt som en bodybuilder, der har sprunget ‘leg day’ over (eller måske snarere omvendt, men pointen er god nok) der er flotte, stærke strukturer – men der mangler noget balance og noget til bryde den massive bund op med. Og med 12 numre på pladen bliver det en smule monotont at variationen består i rytmiske krumspring og ellers en masse rytmeguitar-riffs.
De første par numre, ‘You Can’t Overcome’ og ‘Everything’ lægger egentlig stærkt fra land og får mig til at tænke at det kunne være rart, hvis dette var den målestok, man skulle måle rock efter. Og ligeledes er pladens sidste nummer, ‘Open your mind’, ret fedt og har både med sine synkoper og soloer den variation, der ellers savnes på pladens numre. Der er altså virkelig gode takter på.
Men der er også en del numre, der grundet lyden kommer til at virke lidt fyld-agtige. Og tredje nummer, ‘Lock’n’Load’, har endda en tekst, der drejer sig om The Black Parade. Kald mig bare et gammelt røvhul, men den infantile metaforik har jeg bare aldrig købt og hele emo-tænkningen finder jeg egentlig mest ufrivilligt komisk.
Det er måske lidt unfair at hænge sig alt for meget i tekster, men jeg husker tydeligt hvordan jeg talte med én af mine kammerater om Alice in Chains’ Dirt og om hvor rystet han egentlig var over at han som teenager havde siddet og lyttet til de tekster… Den slags oplevelser tror jeg næppe, teenagers, der får fat på Noise Pollution vil få.
For så vidt er det meget cool at Danmark har deres eget grungelydende band fra Fredericia. Og som sagt ER der gode numre på pladen. Men det ville være virkelig fedt, om Black Income ville skære noget af fyldet fra – eller måske næste gang, de laver en plade, at huske at have lidt legende soloer, overraskelser og variation med i billedet.
Gør de det – og finder nogle geniale tekster – så kunne de for alvor få fat i den lange ende!
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Black Income på facebook
