Allan Østerdahl: Puzzle & Pop ★★★★☆☆

0
609
views

Puzzle & Pop er Allan Østerdahl’s tredje album. Der er plads til både legesyge og gode melodier på en overordnet vellykket udgivelse. 

Hjemme i lejligheden i Silkeborg har Allan Østerdahl indspillet sit tredje album stort set på egen hånd. Så kunne man tænke at der var tale om sovekammerpop eller minimalistisk folk, men ikke helt – Østerdahl er nemlig gået efter en mere storladen og progressivt pop/rocket lyd, med en del eventyrlyst i kompositionerne.

Det hører man fra første nummer, ‘Working Title: Crazy’, hvor livligt trommespil åbner løjerne, og får selskab af en lige så livlig bas, på et nummer, der handler om hvor tosset man kan blive af kærligheden; “Crazy//I go crazy//Crazy ’cause of you//And all the things you do” – fint og catchy ekseveret omkvæd, i øvrigt. Her er der næsten lidt cabaret/teatermusik over udtrykket, der til gengæld er mere konventionelt tilbagelænet pop-rocket på ‘The Golden Mean’, som til gengæld lige så stille vokser mod slutningen, hvor den diskrete brug af korvokaler og et orgel puster liv i sangen – det fiser dog lidt ud igen med talestykket til sidst.

Liv i kludene kommer der igen på den livlige ‘Me Me Me’, der igen emmer en smule af teaterkoncert (på den overvejende gode måde) og tekstmæssigt kører på en let fjollet præmis, mens ‘Pitchblack Pontiac’ starter hviskende og langsomt vokser – her er dramaet primært i teksten, hvor fortælleren aldrig helt fortæller ligeud hvad det er, der ligger bag ham. Et af albummets tekstmæssigt stærkeste.

Helt overordnet lykkes Østerdahl med det meste – albummet lyder ikke som et sovekammerprojekt, og der er masser af lag og detaljer i lyden. Tubaen på ‘A Twist of Something Else’ har Østergaard dog ikke selv stået for, men den illustrerer ret fint at Østerdahl ikke har ladet sig begrænse. Bedst synes jeg det er på de mere livlige sange, ‘Seven Monkeys’ er endnu et fint eksempel på denne retning, mens udtrykket bliver lidt mere ordinært på de dæmpede, som ‘Blood Moon’ og den i øvrig melodisk stærke lukker ‘Beckett’s Blues’, hvor jeg dog lidt kommer til at savne at den indledende blues-rundgang bruges mere i nummeret.

Når teksterne nu får så stort fokus i pressematerialet, og ovenikøbet også er trykt i en bog, så skal de også have et par ord med på vejen. Puzzle & Pop kan for tiden anskaffes som samlet udgivelse med Østerdahls to tidligere albums og en bog med liner notes om sangene, samt teksterne – en fin pakkeudgivelse, der også viser Østerdahls musikalske og lyriske udvikling.

Østerdahl er en habil sangskriver og hans tekster er velfunderede og ind i mellem relativt ambitiøse, hvilket ikke er en selvfølge når man ikke skriver på sit modersmål (egentlig heller ikke selv om man gør). Men nogen Dylan eller Cohen, eller for at blive i den hjemlige andedam, en Skousen eller en C.V., er han altså ikke – men han kommer godt omkring leg med især amerikanske populærkulturelle referencer og ind i mellem lidt leg med sproget, mest udfoldet på ‘Pitchblack Pontiac’ og ‘Seven Monkeys’ – et par linier fra sidstnævnte her:

Hey you up on the soapbox pedestal of plastic

I wanna know which petty platform you’d choose

To be condemned by the ones you accuse

To poll focus when you’re focus-confused

To shoot out the light and blow on the fuse

To drop a big bomb when that’s not an excuse

I think I’ll call it righteous

I think I’ll call it vain

I think I’ll call it patriotic pain

Det er dog ikke helt nok til at jeg blev fanget ind af at læse teksterne alene i længere stræk – måske også fordi teksterne ind i mellem nærmest kan virke lidt reference-overlæssede og konstruerede. Men teksterne er sammen med liner notes af Neill Cardinal Furio et fint supplement til lytningen.

Samlet set fremstår Puzzle & Pop og det samlede projekt sympatisk og veludført. Som album er Puzzle & Pop et behageligt bekendtskab, hvor legesygen i kompositionerne også en gang i mellem udfordrer, ligesom det også er værd at dykke ned i de gennemarbejdede tekster – uden at det nogensinde kradser alt for meget eller sætter sig de helt dybe spor. Men det rækker rigeligt til 4 solide stjerner.

Du kan finde Allan Østerdahl på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here